Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
379
man flk god bør (byrr). Man tog havn, hvis reisen gik langs
land, naar det blev for mørkt. Ude paa havet maa man,
før magnetnaalen blev kjendt hos os — hvad vel skede i det
14de aarhundrede — om dagen have seilet efter solen og om
natten i klart veir efter polarstjernen (leiöarstjarna). Var veiret
derimod tykt, maatte alt gaa paa en rus.
Fartøierne var ofte malede (steind) ovenfor vandgangen (fyrir
ofan sjo). Ved ét skib omtales farven; det siges nemlig om
Aasbjørn Selsbanes bvrding eller handelsskib, at det var malet
ovenfor vandgangen med hvid og rød farve.
Som bindemiddel har vistnok været brugt tran, maaske
navnlig haakjærringtran, som paa Island brugtes til maling i
begyndelsen af det 19de aarhundrede.
Skibet havde sin baad (eptirbåtr, skipsbåtr), som blev taget
ind, naar man gik tilhavs, paa handelsskibe blev den sat bag
masten ovenpaa ladningsstabelen (bulki, fainki, farmr).
Paa store skibe havde man flere ankere. Da Haakon
Haa-konssøn i 1263 flk storm, da han laa ved Kumrøerne i Skotland,
gik kongeskibet i drift; det stoppede vel noget, da storankeret
(aöalakkeri) faldt, men det sang først op for ankerne (hrifa
vid), da 7 — 8 var kastede, indbefattet det ene, som tilhørte et
andet skib.
De nordlandske jægters mandskab har ikke høvedsmand, men
en styrmand og haasettere, derimod havde skibredernes
ledings-skibe sin høvding (höföingi), sin styrmand (styrimaör) og sine
rorskarle (håsetar eller hömlumenn). De af skibredets bønder, som
havde trælle, skulde skaffe kok (matsveinn, matgeröarmaör,
mat-büöarmadr).
Paa handelsskibe havde man endnu ikke ved slutningen af
det 10de aarhundrede fast kok. Gjennem hele middelalderen har
det med de daværende ufuldkomne ildsteder maaske ikke været
muligt at koge ombord, saa mandskabet maatte paa havet leve af
kold mad, brød, smør, vel og grød, speget sild eller kjød.
De mindste baade (båtr), prammen (pråmr) og eken (eikja) var
udentvil ligesom endnu uden kjøl og ret afskaaret i agterenden.
Af de andre egentlige baade var den saakaldte nökkvi vistnok
mindst og havde formodentlig kun to aarer. Efter aarerne flk
baaden navn, fireaaret (nu færing), seksaaret (seksæringrj o. s. v.
indtil tolvaaret (tolfæringr). Dette er det største aaretal, som
træffes i en baad.
Aarerne bevægedes ikke mellem tollepinder, men som endnu
vesten- og nordensfjelds mellem et krumtræ eller en kjeip (keipr)
og et dertil fæstet baand af vidje eller taug, hamlebaand (hamla,
hömluband). Bredden af baaden var neppe større, end at en mand
til nød kunde ro med to aarer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
