Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
380
NEDENES AiMT.
Til skibe i streng forstand regnedes kun handelsfartøier og
saadanne, hvis størrelse ikke betegnedes efter aareinængden, men
efter tallet af deres rorbænke (sess). Disse bænke gik maaske
ikke, som tofterne i baadene, tversover fartøiets hele bredde, men
var sandsynligere, som i de romerske skibe, kortere sæder paa
hver side, efter skibets størrelse i det høieste med plads for fire
rorskarle. Der vilde da mellem begge siders rorbænke langs efter
midten af skibet levnes en gjennemgang.
Gulvets tiljer laa ikke, som i baadene, mellem to og to
spant, men hvilede, som det kan sluttes af Tunebaaden, med sine
ender i en fals paa tverbaandene eller biterne. Der var ikke
kjeiper for aarerue, men huller (håbora) i skibets sider.
Det mindste skib med rorbænke havde tretten bænke, altsaa
26 aarer, og kaldtes derfor en prettånsessa. Af sesseskibe var
der to slags: karver og langskibe.
Karven (karvi, udentvil af det latinske carabus) var, som det
synes, kun et rofartøi. Den største, som nævnes, havde 15 eller
16 rorbænke. Til at gaa over havet med kan de ikke have været
brugte, hvis de som antaget blot undtagelsesvis havde seil.
Biskop Haakon i Bergen lod endnu 1340 bygge en karve der
til sit eget brug; men sidste gang dette slags farkoster nævnes,
er 1381 i Nidaros.
Ethvert andet skib, som beregnedes efter rorbænke, var
krigsskib eller, som man kaldte det, langskib (langskip), af det latinske
navis longa.
Langskibet havde i modsætning til karven altid seil og mast.
Denne var dog forholdsvis meget lav og blev lagt ned, naar man
fik modvind, eller man beredte sig til kamp eller tog havn.
Kongernes og høvdingernes langskibe hørte til de
fuldkomneste, som tiden kjendte.
Af langskibe nævnes for det første snekke (snekkja) og skude
(skåta), begge mindre og simplere slags, endvidere drage (åreki,
af latin draco), skeid (skeid) og busse (buza, latinsk bussa).
Af galeier kjendes, men i langt senere tid, kun en, der blev
bygget i Bergen 1566.
Dragen, skeiden og bussen har rimeligvis i alt væsentligt
været lig hverandre.
Det skib, som kong Harald haardraade byggede i Nidaros i
1060, kaldes snart en skeid og snart en busse, og i beretningen
om, at Harald lod sætte dragehoveder paa skibet, heder det, at
man kunde kalde det, hvad man vilde, skeid eller drage.
Høvdingen Torolv Kveldulvssøn paa Sandnes i Nordland lod
i 872—873 gjøre et stort langskib med dragehoved paa.
Kong Olav Tryggvassøn lod omkring 997 bygge et langskib,
som var en snekke, paa Øren ved Nidelven; det havde høie stavne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
