Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
381
30 rum og fik navnet «Tranen», men sted i skjønhed langt
tilbage for den drage, han kort tid efter tog fra høvdingen Raud
den ramme i Salten, og som da «var det smukkeste skib i hele
Norge». Denne kaldte han «Ormen», «fordi seilet, naar det var
i luften, skulde være som dragens vinger».
Ogsaa dette skib havde 30 rum, men var stort i forhold
dertil. Forstavnen havde dragehoved, og agterstavnen var bøiet
fremover i en krog (krokrj som en hale (sporör); baade hovedet,
stavnen og begge krumninger var forgyldte.
Omtrent ved samme tid, eller i 999, lod kongen indenfor
Ladehammeren ved Nidaros bygge den berømte drage, som han
kaldte «Ormen lange», i modsætning til den ovennævnte, der nu
flk navnet korte. Den var meget større end noget andet skib,
som da fandtes i landet, og var efter nuværende maal 34.82 m.
lang i kjølen samt meget bred og høi; den havde stort tømmer,
dragehoved foran og bøining (krokr) bag, begge helt forgyldte.
Rummenes tal var 34, og der har vistnok været 68 halvrum
eller aarer ; regnes der 3 mand for hver aare, bliver det mindst
204 rorskarle; var der, som der siges, 8 mand i hvert halvrum,
vilde hele mandskabet have udgjort 524 mand foruden dem, som
holdt til i løftingen og stavnen.
Den raak, som kong Sverre i 1200 lod hugge gjennem isen
for at faa langskibene ud fra Oslo, skulde efter hans bud være
4 favne (7.53 m.) bred.
Efter dette kan det største skib paa det bredeste ikke have
været mere end omtrent 20 fod (6.27 m.). Tunebaaden har paa
midten en bredde af over 13 fod (4.08 m.).
Det ophøiede rum i agterenden kaldtes løftingen (lypting);
i denne afdeling havde skibets høvding sin seng (hvila).
Umiddelbart foran løftingen var forrummet (fyrirrüm), hvori
de fornemste næst høvdingen opholdt sig.
Den tredje afdeling kaldtes kraprummet (krapparüm).
Den følgende afdeling gik under navn af sax eller plur.
søx og havde, som det synes, sin bagerste grændse der, hvor
skibet begyndte at blive smalere.
Endelig var den femte afdeling i stavnen, ogsaa kaldt hals,
stafnlok eller blot lokit; her havde stavnboerne sin plads med
kongens eller høvdingens mærke.
Naar skibet laa i havn, blev det mod natten overdækket
med telt (tjald). Tøiet var undertiden til prydelse stribet (stafaör)
med forskjellige farver.
Handelsfartøiet (kaupskip) træffes med forskjellige navne:
byrÖingr, knörr, kuggi.
Handelsskibet adskilte sig ikke fra langskibet ved
konstruktion, mast, seil og ror, skjønt tømmeret i handelsskibet vel var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
