Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
382
NEDENES AiMT.
sværere og masten høiere, men længden mindre. Derimod havde
handelskibet ingen hoveder paa stavnene, heller ikke, ialfald ikke
nogen fremtrædende, vindfløi, som det synes, og selvfølgelig ingen
skjolde. Mandskabet var neppe heller større end høist
nødvendigt for skibets bestemmelse; man kjender et tilfælde, da
besætningen udgjorde 8—10 mand.
I modsætning til langskibet var ogsaa hele længden mellem
begge øserum optaget af ladningen (bidki, bunki, farmr), der ofte
høinede sig langt over rælingen, ligesom endnu paa
nordfar-jægterne.
Handelsskibe var ikke rofartøier; de maatte ligge veirfaste,
naar det var stille eller vinden ugunstig; de havde ikke tiljer,
undtagen sandsyligvis foran og agtenfor ladningen. Masten stod
under hele farten altid opreist og blev først lagt ned, naar skibet
imod vinteren fik sin plads i nøstet.
Middelalderens handelsskibe har udentvil lignet
nordfar-jægterne, men de har havt sideror og spids agterende; forresten
lignede de disse jægter, som de var, før man begyndte at bruge
baugspryd, agtermast og topseil.
Farkosterne hos vore forfædre i vikingetiden og meget senere
var saaledes indrettede:
Baadene havde løse tofter, tiljer i bunden, aarer med
tilhørende kjeiper og desuden seil og mast.
Karven var mest kun et rofartøi med sesser eller bænke og
huller for aarerne samt tiljer, men paa tverbaandene eller biterne.
Langskibet var et krigsskib med bænke, aarehuller og tiljer,
ligesom karven, men med seil og mast, som dog lagdes ned, naar
man ikke havde brug derfor.
Handelsskibet endelig var udelukkende et seilfartøi, med altid
staaende mast, men uden tiljer undtagen forud og agter.
Norges handel før hanseaternes tid er særlig studeret af
professor Alexander Bugge.
Allerede i vikingetiden finder man spor af virkelige
kjøbmænd, og meget tidlig forekommer handelsselskaber i Norge.
Det almindelige og ældste kompaniskab kaldtes félag, og
udtrykket herfor i det gamle sprog er: leggja félag sitt saman ok
verja or einum sjöö (d. e. lægge sit gods sammen og bestride
udgifterne af den fælles kasse).
Kveldulv fra fjordene paa Harald haarfagres tid var i
kompaniskab (i félagskap) med Berdle-Kaare, og Kveldulv og han
havde én pengepung sammen (åttu ein sjod bådirj.
Gulathingsloven nævner det almindelige félag. hvor deltagerne
«har én pengepung sammen».
Kveldulv og Berdle-Kaare havde sine særskilte eiendomme i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
