Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
383
Norge; kun om sommeren, naar de drog ud paa langfart, var de
i kompaniskab.
Blandt de tidligste selskabsformer er ogsaa rederiet. Sagaerne
nævner, at kjøbmandsskibe eiedes af flere. For at kunne fragte
varer og selv reise med et skib kjøbte man part i det.
Sagaen fortæller om Tord Kolbeinssøn: «Han kjøbte part
(part) i skibet og bekjendtgjorde sin udenlandsfærd.» Det
fremmede ord partr, andel, aktie, forekommer dog først mod
slutningen af det 13de aarhundrede.
Fra begyndelsen af det lite aarhundrede er der spor til
mere udviklede former af kapitalanvendelse, som
kommissions-handelen. Der er eksempler paa denne i Olav den helliges saga.
Gudleik gerdske, som pleiede at seile til Rusland, kaldte kong
Olav til sig og sagde, at han vilde gjøre fællig med ham, og
bad ham kjøbe for sig slige kostbarheder, som var vanskelige at
faa der i landet. Fælliget (felag) bestod her kun deri, at
kjøb-manden udførte en kommission for kongen.
Fra Olav den helliges tid er ogsaa de første eksempler paa
de handelsselskaber, hvor to eller flere skyder kapital til og deler
resikoen, men kun én udfører forretningen. Da Karle drog paa
sin Bjarmelandsfærd sammen med Tore Hund, blev det saaledes
bestemt, at «Karle skyldi hafa félag konungs ok eiga hålft fé hvårr vid
annan»: Karle skulde have félag med kongen, og hver af dem
skulde eie halvdelen af godset.
De handelsselskaber, som omtales i sagaerne fra 10de og
lite aarhundrede, gjælder alle kun for en enkelt reise. De
varige handelsselskaber begyndte først mod slutningen af 12te og
i 13de aarhundrede at udvikle sig.
Rederiet var først ordnet saa, at alle medrederne fulgte
skibet paa dets reise. Da handelen udviklede sig og der i
byerne kom virkelige kjøbmænd, blev dette en umulighed. Man
anvendte superkargoer, som eieren sendte med sit fartøi for at
handle paa dennes vegne.
Disse superkargoer, der tillige var handelsagenter, kaldes paa
oldnorsk lestreki, og en saadan nævnes allerede omkring 1160, en
islænding ved navn Assur.
I første halvdel af det 13de aarhundrede omtales
superkargoer som almindelige i Norge.
Den kapitalanvendelse, som bestaar deri, at en mand
overlader en anden en kapital, især varer, hvormed denne skal seile
og drive handel, forekom tidlig og kaldes i Magnus Lagabøters
bylov hjåfélag. Den ene gav den anden grundkapitalen (innstæöu
eyrirj, og denne sidste skulde underveis selv bestride sine
udgifter, med undtagelse af skibsleie og varernes ind- og
udskibning, som skulde bekostes af grundkapitalen. Naar reisen var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
