Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
385
skipper og kjøbmand, men anvender farmadr (sjøfarende) om
begge dele.
Sagaerne har mange eksempler paa ætstore mænd, som drev
handel. Selv Harald haarfagres søn, Bjørn, fik sit tilnavn
Farmand paa grund af sin handelsvirksomhed. Han havde mange
kjøbmandsskibe i fart paa andre lande. Derfor kaldte hans
brødre ham Bjørn Farmand eller kjøbmand. De fornemme mænd,
som drog ud paa togt, var i almindelighed vikinger og
handelsmænd paa samme tid. Naar de kom til et fremmed land,
sluttede de først vaabenstilstand og holdt kjøbstævne med de
indfødte, efterpaa røvede og plyndrede de. Saaledes styrede Egil
Skallagrimssøn og hans fæller til Kurland og lagde der til land
med en halv maaneds fred og kjøbstævne. Men da det var endt,
tog de til at herje og lagde til ved forskjellige steder».
Efterhaanden ophørte disse kombinerede plyndre- og
handels-tog, — undtagen til Bjarmeland, hvor nordmændene endnu paa
Haakon Haakonssøns tid drog hen paa røverfærd. Stormændene
fortsatte dog som før med handel. Magnus den godes hirdmand
Torstein Siduhalssøn drev skibsfart paa Irland. Olav den
helliges slægtning St. Halvard var kjøbmand og seilede paa Gotland.
Den senere orknøjarl Kale Kolssøn, paa Sigurd Jorsalafarers tid,
stod i stadig forbindelse med England. Om sommeren var han
paa kjøbfærd, og om vinteren sad han hjemme i Norge.
• I «Kongespeilet», som er forfattet ved midten af det 13de
aarhundrede, taler faderen til sin søn om kjøbmandsstanden:
«Skjønt jeg selv snarere har været hofmand end kjøbmand, saa
vil jeg dog ikke laste denne stilling for dig, thi den vælges ofte
af de bedste mænd. Det kommer her an paa, om man bliver
en virkelig kjøbmand og ikke blot giver sig navn af kjøbmand,
medens man kun er en høker og bedrager, som sælger og kjøber
falskt.»
At drive virkeligt kjøbmandsskab i,det store og seile paa
fremmede lande var efter dette en ærefuld stilling, men
kræmmere og høkere var ikke anseet.
Ogsaa geistligheden i Norge drev fra gammel tid af en ikke
ubetydelig handel. Erkestolen i Nidaros og flere klostere eiede
rige fiskevær, og tienden, som præsterne modtog i naturprodukter,
fisk, huder, vadmel o. s. v., tvang dem saa at sige til at blive
kjøbmænd. Erkebispen af Nidaros og Lyse kloster havde
allerede i det 12te og begyndelsen af det 13de aarhundrede
betydelige handelsprivilegier i England.
Ved siden af geistligheden og stormændene begyndte der
tidlig at danne sig en virkelig kjøbmandsstand, som blot levede
af handel og skibsfart. Sagaerne nævner eksempler herpaa. Da
Hoskuld Dalakolssøn (i første halvdel af det 10de aarhundrede)
25 — Nedenes amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
