Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSFART.
399
sjøfolk, som her fandt sysselsættelse, antages at være vendt
tilbage til fædrelandet. Men i de norske byer var der kjøbmænd
og skippere, som har faaet sin uddannelse i hollandsk tjeneste,
og disse maa have bidraget meget til at fremme udviklingen af
den norske skibsfart.
Udskrivning af baadsmænd, skippere, styrmænd og
tømmermænd forekom ofte. Af 280 baadsmænd, som udskreves i 1614,
var Ve eller 45 fra Nedenes, Mandal og Lister, medens af 1 500
knægte, som samtidig udskreves, kun 150 eller 1/io toges fra
disse len.
Nedenes skulde i Styring von Boelils lenstid, 1605—19, holde
5 skytterbaade, hvilke blev nedsat til tre. Disse byggedes i 1611;
de var 20—24 alen lange. I 1618 blev baadene paa kongens
befaling sendt til Kjøbenhavn, og nye byggedes; for de gamle
gaves erstatning.
I vor skibsfarts historie er bygningen af defensionsskibene
vigtig, og det er først fra denne tid af, at nordmændene
paany indtræder i de sjøfarende nationers række.
De danske kjøbstæder havde under Kalmarkrigen udrustet
armerede handelsfartøier, der havde gjort god tjeneste. Paa
stændermødet i 1628 ønskede de norske kjøbstæder at faa ret
til «paa deres eget eventyr» at udruste lignende orlogsskibe,
saaledes at de priser, som maatte tages, kom rederne tilgode.
Kongebrev af 28de april 1628 efterkom dette ønske, og det blev
bestemt, at der skulde oprettes to priseretter eller admiraliteter,
som de den tid kaldtes, en i Bergen og en i Kristiania. Disse
orlogs- eller defensionsskibe skulde anvendes i kampen mod
fribytterne, men i krigstilfælde bruges i kongens tjeneste; i de
følgende aar udrustedes deslige skibe af rederier, hvori lensherrer,
præster, fogder, borgere og bønder deltog. Et antal af 21,
fordelt paa hele landet fra Baahus til Vardøhus, byggedes efter en
fra Kjøbenhavn opsendt model under opsyn af en kongelig
skibsbygmester; kun de færreste var færdige i løbet af sommeren 1631.
Disse skibe var paa en gang koffardi- og krigsskibe, og rederierne
blev begunstigede ved privilegier, saaledes ved lettelse i
toldafgifterne og eneret til at udføre tømmer af betydeligere dimensioner;
alligevel blev den godvillig paatagne byrde temmelig trykkende,
saa regjeringen maatte paatage sig de fattigere distrikters
forpligtelser.
Disse defensionsskibe gjorde sin store nytte. I midten af
1630-aarene kjæmpede de ofte med held mod fribyttere, og de
gjorde god tjeneste under krigene i det 17de aarhundrede. Norges
handel paa Middelhavslandene, den spanske halvø og det sydlige
Frankrige blev beskyttet af dem i hele det 17de aarhundrede, og
ved den delvise fritagelse for toldafgifter bidrog de til, at konkur-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
