Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
400
NEDENES AiMT.
rancen med hollænderne kunde optages af de norske byers
handelsstand.
Kristian IV skabte en dansk-norsk marine og søgte at hæve
de forenede riger til en stormagt paa sjøen. Han anvendte i 36
aar mellem 6 og 7 mill. kr. paa flaaden.
Marinen erholdt en fast øvet stok, for hvem kongen i
Kjøbenhavn lod opføre boliger, de saakaldte Nyboder udenfor den
daværende Østerport. En hel række af krigsskibe sattes paa sjøen,
og marinen forstærkedes senere ogsaa i Norge med bevæbnede
handelsfartøier, de nævnte defensionsskibe.
Et øvelsesfelt fandt flaaden i de togter, som aar efter aar
udrustedes for at forhindre ulovlig seilads af fremmede og for
at holde fribytterne borte fra kysterne.
Meget hyppig var sjørøverne i Kristian IV’s tid paa færde,
skjønt sjørøveriet ikke længere dreves saa frækt som i det
foregaaende aarhundrede.
Imidlertid har den norske flaade i Kristian IV’s tid ikke
været betydelig, thi i begyndelsen af hans efterfølger Fredrik III’s
regjering eller omkring 1648 eiede hele Norge ikke mere end 50
fartøier over 88 læster, og deraf hørte kun 22 hjemme i de
østenfjeldske byer.
Den største del af den norske trælast gik, som nævnt, i det
16de og 17de aarhundrede til hollænderne, der afhentede den i egne
skibe fra forskjellige kanter af riget, navnlig fra Østlandet, og
især fra egnen omkring Kristianiafjorden.
Af de 123 skibe, som i regnskabsaaret 1620—21 udførte
6 040 læster trælast fra Drammens fogderi, var 72 med en sfNjilet
drægtighed af 5 450 læster hollandske.
Nordenfor Lindesnes var Hansestæderne samt skotterne
de fornemste trælasteksportører. Af de 107 skibe med en samlet
drægtighed af 1 950 læster, som i 1621 udklareredes fra
Søndhord-land med trælast, var 64 fra Skotland og 21 fra Orknøerne og
Shetland.
Hanseaterne havde aabnet et ikke uvæsentligt marked for
den norske trælast i Spanien.
Nordenfor Stad faar hollænderne igjen overvægten.
Af de 66 skibe, som i 1616—17 udførte trælast fra
Trondhjem, var de 47 hollanske.
Den norske handelsflaade var endnu ubetydelig, og den
udførsel, som foregik ved den, var endog meget ringere end f. eks.
den, som besørgedes af engelske fartøier. Men den vokser dog
jevnt, om end langsomt fra aar til aar og tager opsving efter
defensionsskibenenes bygning omkring aar 1630.
I de ældste kjendte lensregnskaber, som er bearbeidede af
toldinspektør Vogt,, er der en smule oplysning om udførselen fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
