Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSI AHT.
407
trælastpriser steget, blandt andet paa grund af høie fragter,
saaledes som f. eks. under den nordamerikanske krig.
De tillæg, som fragterne gjør i prisen paa de udenlandske
markeder, maa naturligvis ligesaavel som tolden og øvrige
udgifter ved udskibningen fratrækkes, naar man vil komme til et
rigtigt resultat med hensyn til lastens sande værdi, og beregne
den gevinst, der tilflyder udskiberen som saadan, saameget mere
som det kan være et rent tilfælde, om denne tillige er reder og
saaledes nyder fordelen af de mere eller mindre høie fragter.
Udførselen var i aarene 1776 til 1783 i gjennemsnit 122 752
læster aarlig.
Klager over kjøbmændene, som de fra Nidelvens vasdrag,
høres ogsaa fra Setesdalen og Tovdal.
Gjellebøl beretter, at de største skoge i forrige tider er af de
enfoldige bønder til kjøbmændene afhændede for en meget ringe
pris, ja undertiden (efter sigende) for en matte tobak.
Tømmerhugsten var heller ikke synderlig fordelagtig, dels fordi skogene
aar efter aar idelig aftog, og der faldt ikke saa stor last som i
gamle dage; dels fordi tømmerhugst og tømmerkjørsel om
vinteren kostede bonden for meget. Bonden oppebar tidt og ofte
i forveien for meget korn og andre varer paa den last, som han
først skal skaffe, og lidet eller sjelden flk han betaling for sin
last i rede penge, men maatte lade sig nøie med varer, som
kjøbmanden kunde værdsætte saa høit, som han vilde; ved
tømmerdriften forsømte bonden tidt sit agerbrug og andet nødvendigt
arbeide; man mærkede almindelig, at de fleste, som intet
tømmerbrug havde, men lagde vind paa gaardsbruget, stod sig bedre.
Skogbrugeren levede vel bedre med øl, brændevin og andre varer,
hvormed de blev forstrakte af kjøbmanden, men det var dog
sjelden, at nogen af dem eiede penge, hvad der dog kunde træffes
iblandt dem, som alene ernærede sig af deres jordbrug
Privilegierne for Kristiansand paabød, at al trælast og alle
andre varer, der udskibedes paa strænkningen mellem Kragerø og
Egersund, først skulde tilbydes Kristiansands handelsborgere, før
den maatte sælges andetsteds. Skipperne, som kjøbte last fra
Toridal og Tovdal, maatte laste trælasten paa Kristiansands havn.
Om trælasthandelen i gamle dage er der fra 1789 en
skildring, i hvilken forfatteren kalder trælasthandlerne for bævere,
bønderne for oddere og trælastmærkerne for ekorn. Den hidsættes
i uddrag med udeladelse af dyrenavnene:
Handelen dreves med stor fordel for de ældste og fornemste
trælasthandlere med bønderne oppe i fjeldegnen, og hvis nogen
fremmed vilde trænge ind i denne handel, søgte trælasthandlerne,
som tilegnede sig monopolet, at knække forsøget ved følgende
fremgangsmaade. Al bøndernes last maatte flødes ned af en elv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
