Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
NEDÉNES AMT.
paa 20 til 30 mils længde. Trælasthandlerne, som allerede havde
megen last ved kysterne for den udenlandske handel, lagede det
slig, at deres anden last i elven blev holdt tilbage, og da dette
var en stor mængde, blev begyndernes smaa forraad stoppede
samtidig og kunde ikke komme ud; derfor havde de intet at
handle med, medens de ældre kjøbmænd havde nok, og hine
blev tvungne til at give handelen op. De gamle kjøbmænd flk
nu denne handel aleue, og de kunde drive den med fordel, da
bønderne stod i den indbildning, at de trængte til kjøbmanden
og kjøbmanden ikke til dem. Dersom bønderne kun havde
kjøbt almindelige fornødenheder, var de ikke kommet saa let
i dekadence, men de søgte ligesaa meget overdaadighedsvarer.
Dermed kom de i stor gjæld, og alt eftersom gjælden voksede,
formindskedes prisen paa deres egne varer, men kjøbmændenes steg.
En græsselig underbalance opstod, og bønderne maatte som
skyldnere lade sig behandle efter behag. De ældste kjøbmænds sønner,
der ved fædres florerende handel var blevet vant til vellevnet og
magelighed, gad nu ikke som deres fædre paatage sig de
besværlige reiser for at mærke bøndernes vareleverancer. De betroede
denne kommission til de andre. Dette gav bønderne, som
begyndte at føie, hvormeget kjøbmanden i handelen havde forud
for dem, leilighed til at spekulere paa kneb. Kjøbmændene sendte
tømmerinærkere til at mærke bøndernes last, og bønderne søgte
at komme i god forstaaelse med disse. Man trakterede dem
og gav dem gode foræringer. De erkjendtlige tømmermærkere
gav mærkesedler ud paa varer, der endnu laa i skogen, ja som
stod og groede og følgelig ikke kunde bringes i beregning til
udførsel. Kjøbmændene, som sad hjemme, kunde ikke straks mærke
dette underslæb, fordi de i den udenrigske handel havde forraad nok
af den overflødighed, som de havde arvet fra sine fædre. Nu og da
kom ud af elvene noget, som fandtes mærket for 16 til 20 aar og
derover. De fattige bønder maatte i betragtning af disse
overflødigheder, som kjøbmændene eiede, anse det for en naade, naar de for
nye varer, som de mægtige kjøbmænd trængce til og ikke kunde faa
ud før nogle aar efter, kunde faa forskud og kredit paa andre
varer, som bønderne behøvede til livets nødvendigheder med
videre. Thi da gjælden blev saa stor, saaes aldrig penge, men
bønderne maatte tage til takke med de varer, kjøbmændene vilde
unde dem, som ofte var noget langt andet end det, de begjærede,
og undertiden bedærvede (overstaaet med sjøvand). Bønderne,
som var kommet i dekadence, bekymrede sig heller ikke om. hvad
der blev skrevet i skyldbøgerne, naar de kun kunde faa noget,
f. eks. korn, som de behøvede til føde, brændevin, tobak,
slibestene etc., som de maatte borttuske paa andre steder, alt til tab
og skade. Deres gjæld voksede, de selv forarmedes og led nød,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
