Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422
NEDÉNES AMT.
byggedes 81 skibe med en drægtighed af 51469 tons og i
fem-aaret 1886—90 74 skibe, drægtige 38 725 tons.
Skibsbyggeriet fik vel egentlig betydning sidst i det 17de
aarhundrede, ialfald var bygningen af et større skib i Nedenes amt
tidligere en sjeldenhed saa stor, at Peder Claussøn omtaler det i
sin Norges beskrivelse.
I midten af det 18de aarhundrede har skibsbyggeriet været
betydeligt. Kalm fortæller i 1753, som berørt, at der alene
omkring Grimstad stod 14 skibe paa stabelen i 1747.
De fartøier, med hvilke hollænderne hentede trælast i det
18de aarhundrede, var koffer, smakker med sværd og tjalker med
1 mast; kofterne var galeasriggede.
Med udskibningen af trælast til Holland og Danmark tog
skibsbyggeriet opsving.
De ældste skibe var kreierter, fartøier paa ca. 20
kommerce-læster, med 3 master og antagelig gaffelseil. De seilede mest
paa de danske havne. Det var fartøier med høit agterskib og
stort agterspeil, hvori der var 2 vinduer. Navnet stod skrevet
med hvide eller gule bogstaver paa mørk bund.
Omkring midten af det 18de aarhundrede begyndte man at
bygge større fartøier, nemlig brigger paa ca. 40 kommercelæster,
uden bramseil og storseil, korte med høit agterskib, agterspeilet
med 2 vinduer samt en saakaldt «kongelygte» paa hakkebrættet
med ruder paa alle sider, indrettet til at sætte flere talglys i.
Kahytten i nævnte brigger var stor og rummelig; lugaren
var udenfor, og foran opgangstrappen var kabyssen eller
skorstenen, da den var opmuret af mursten med og røghat over
dækket. Disse brigger kaltes «jutebrigger», og de seilede paa
Danmark og især paa Jylland.
I den sidste halvdel af aarhundredet tiltog handel og
skibsbyggeri. Skibene blev større, og farten udvidedes til England og
Irland, ja endog til Middelhavet.
Under den amerikanske uafhængighedskrig var det gode tider
for de norske skibe. Velstanden tiltog, og skibsrederne blev
vel-staaende mænd.
Fartøierne, som byggedes, var jutebrigger og slupper,
hollands-farere eller brigger paa 60—70 læster, langfartsbriggerne 80—100
læster; disse var fuldriggede eller krydsseilede, 6 bramseil.
Bemandingen paa disse var 17 —18 mand. Førerne af saadanne
skibe var ogsaa anseede for storskippere og kunde rangere med
middelhavsfarerne.
Paa de ældre brigger fra begyndelsen af det 18de
aarhundrede saa skrog og takling anderledes ud end de nuværende
seilskibe. Baugen var temmelig ret op og ned, skroget
forholdsvis kort og dybt, agterenden stor og flad, ofte med en rad store
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
