Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
470
NEDÉNES AMT.
paa en. konsonant med a foran og baade første og anden stavelse er
korte. Ved udjevningen har ord som gamal, hamar faaet formerne
gaamaal, haamaar. Denne forandring er gaaet for sig paa den
maade, at ord paa konsonant med a foran (gamal) har faaet
forlænget dette anden stavelses a til aa, og saa har dette aa virket
paa a i første stavelse, saa ogsaa dette a blev til aa, gamal bliver
til gamaal og dette til gaamaal.
Dette fortsætter med flere eller færre ord lige ned til kysten.
Der er det dog kun nogle træers navne, som udtales i slig form :
apal (æbletræ) heder aabaal, asal aasaal, brakall (troldheg)
braa-gaal, medens de hyppigere forekommende ord har e, hammer,
gammel.
Den slappe vokal e er meget udbredt. I Setesdalen og
Aamli opstaar den kun af a og r, f. eks. i infinitiv, kaste;
i og u forekommer meget ofte og meget skarpt udtalt i
endelserne.
I kystbygderne svækkes ogsaa i og u foran en endekonsonant
til e, saaledes bliver oldnorsk jgkull (jøkul, en istap) til jaagel,
oldnorsk stçpull (stabel) til staabel, oldnorsk nykill (nøgle) til
ny gel.
Fjeldbygderne og sjøbygderne skiller sig meget fra hinanden
i behandlingen af de lange vokaler. Inde i landet er de gamle
lange vokaler gaaet over til halve eller hele diftonger, men langs
kysten er de beholdt. Time heder i Setesdalen fimi (Bygland)
og teimi (Austad og Valle), myr er blevet til m"yr og muyr,
hus til heus og keus, rot til rout og rout. Andre steder i amtet er
de næsten uforandrede; time heder time o. s. v.
Der findes dog nedover langs Nidelven lige til kysten ved
Arendal mere eller mindre af de nye tvelyd, idet man ogsaa der
siger fime, heus, bey.
Sydligst bliver ogsaa det gamle å til diftong, nål bliver naol
og tråd trao, men denne udtale er nu temmelig forældet.
De gamle korte vokaler er i Setesdalen temmelig uforandrede;
vid heder vit (med lang i), kløv heder klyv.
Langs kysten mellem Tvedestrand og Grimstad er der overgang
fra a til henimod ce foran r i ord som arm, som bliver til ærm,
part til pært; ligesaa er der overgang fra o til henimod ø foran
r (orm bliver til ørm) og foran gg, dd, II; saaledes bliver od til odd.
Baade i fjeldbygderne og ved kysten virker m og n paa de
foregaaende vokaler, især paa u, ^aa at hund almindelig heder
honn eller hond.
De gamle diftonger er i Setesdalen blevet bredere end ellers,
heit (hed) bliver haite, blød blaute, gjemme jaayme.
Paa kyststrækningen her er dialekten noget tilnærmet til
dansk, idet kort p, t og k gaar over til b, d og g, saaledes siger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
