Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
471
de gabe for gape, gryde for gryte og koge for koke. De bløde
konsonanter begynder lidt østenfor Arendal og her i et temmelig
smalt belte langs kysten og fortsætter saa bredere længer mod vest.
Omtrent paa samme sted begynder ogsaa den skarrende
udtale af r ved tungeroden, men heller ikke det gaar langt indover
landet.
Ligeledes svækkes i disse egne kort g efter vokal og bliver
til v, i eller u eller falder ganske bort, f. eks. hagl bliver til
havi, regn bliver til rein, fugl bliver til faul, dryg (drøi) bliver
til dry.
Ovenfor denne kyststrækning er der sædvanlig en rad af
bygder, der ligesom de østligste i Nedenes har væsentlig den
østlandske udtale af konsonanterne. De siger blaut, ikke blaud, koke,
ikke koge o. s. v.
Fjeldbygderne Aamli og Setesdalen har den ældre udtale
af nd, mb og ng, f. eks. land, lamb, lang med tydelig udtalt d, b
og g. K og g gaar over til kj og j, eller mere gammeldags dj,
naar de i bøininger paafølges af e eller i, f. eks. stokkjen (stokken),
sundje (sunget).
I Setesdalen bliver oldnorsk fn dels som i østlandsk til mn,
nafn bliver namn, og dels til vn\ den samme udtale Andes i det
meste af Nedenes.
Rn bliver til nn: bjørn bliver bjønn.
Nogle afgjort vestlandske udtaleformer kommer ogsaa ind:
i Setesdalen udtales oldnorsk pt, f. eks. skapt, ikke skaft, og baade
her og i kystegnene tildels ps: slops (sneslaps), vaps (hveps).
I Setesdalen er bevaret vr i ord som vraange (vrang). Dette
er af sproghistorisk interesse, fordi det islandske sprog og de
vestlandske dialekter havde mistet dette v allerede omkring 1200,
og her i Setesdalen kan dette ikke være gjenindført fra dansk.
I Setesdalen gaar dobbelt II over til dd: ull, voll, fall, alle,
illa, kalla, hella blir til udd, vodd, fadd, adde, iddi, kådde, hedde.
Det er sædvanligt, at n falder bort foran s, naar en lang
vokal gaar forud; saaledes bliver eins til eis, reinska til reiske,
steinstova bliver steistoge, nonsbil bliver til nosbil og lensmand til
læs-mavn.
L falder bort mellem vokalen og et paafølgende k, g, v og
m, saaledes at ogsaa vokalen tildels forlænges; saaledes bliver folk
til fokk, holk til hokk, talg til taag, helg til hæg, belg til bæg, .
fylgja til fygje, kalv til kaar. halv til haave, halm til liaam, olm
til ome.
Som før berørt gik de gamle lange vokaler i Setesdalen over
til diftonger; rot blev til rout. Den samme overgang kan Ande
sted ved nye lange vokaler; falder I i folk bort, faar man fokk,
og dette bliver til foukk som rot til rout.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
