- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
472

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

472

NEDÉNES AMT.

K falder bort af og til foran n; saaledes siger de i
Setesdalen napp for knapp, ne for kne, niv for kniv.

Setesdalen har den fuldkomne fjeldbygdsbøining.

Svage hankjønsord ender paa i, hani, men naar n tilføies som
artikel, bliver det til e, hanen; de stærke hankjønsord har i
ubestemt form i nominativ ental stedets slappe vokal e, som
levning af det gamle mærke for subjektsformen, oldnorsk r, vaatte
(vante), oldnorsk vgttr.

Svage hunkjønsord med kort og med lang førstestavelse har
i bestemt form paa østlandsk vis a, f. eks. veisa (visen), vika
(ugen).

Stærke hunkjønsord (rod, bygd) har i Valle i bestemt form
ei (dette ei er opstaaet af gammelt langt i); i Bygland har de æ;
roden heder i Valle routei, i Bygland routce.

Dativ af hunkjønsordene i ental ender paa enn(e) eller innfe);
routinne af rout (rod), veikjinne af veika (vig).

Den bestemte form for intetkjønsordene i ental ender paa i,
huset heder heusi.

Dativ af intetkjønsordene i ental ender paa æ; hus heder i
dativ heusce.

I Setesdalen har de flertalsendelsen a af oldnorsk ar eller
r; hest heder i flertal i ubestemt form hesta bestemt hestann(e),
bouk (bog) heder bøvka bestemt bø"kann(e); af den oldnorske endelse
ir har de i, bygder heder bygdi og i bestemt form bygdinn(e). Af
oldnorsk ur har de u, viser heder veisu, i bestemt form veisunn(e).

Dativ for alle kjøn i flertal har o, egentlig udtalt ou: bøykou,
hestou dativ til bouk, hest.

De substantiver, som har omlyd i flertal har endelsen ar;
bok heder bøkar, hand hendar, mann mennar.

I Setesdalen er der mange eksempler paa omlyd af a til o
i flertal intetkjøn, saaledes land flertal laand, og kast, som i
Setesdalen betyder et antal af fire, heder i flertal kost; saaledes
betyder tr ju kost 12 stykker og fjogo kost 16 stykker.

Ligesaa er der omlyd af a til o i hunkjøn af adjektiver;
saaledes heder falsk i hankjøn falske og i hunkjøn folsk.

Substantivernes bøining i kystegnene viser ikke slig rigdom
paa former som i Setesdalen. Langs kysten er r i flertalsendelsen
bevaret næsten overalt; flertal af hest heder hestar, ikke hesta som
i Setesdalen. Kun i Aamli har man flertalsendelser med vokalerne
i og u foruden med a; hest heder i flertal hestar, bygd bygdir, vise
visur. Ellers er flertalsendelserne her faldt sammen til ar eller
til er; baade ar og er har de i den østligste del af Nedenes amt,
hestar og sauer (hester og sauer); i det øvrige kystdistrikt i Nedenes
bare er (hester).

Stærke og svage hunkjønsords endelse i den bestemte form

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0490.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free