- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
536

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

536

NEDÉNES AMT.

I samme bilet tok Myrom’en ut or Tveitebø meel 18 kjempor til
aa drepa futen; hopen auka allfort utigjenom dalen.

Olav Tveiti, eidsvollsmannen, dengde baade skrivaren og
futen paa tinget. Futen dengde han, for han vilde gjera folket
hans i tjov, og det var ikkje noko. Skrivaren dengde han for
han for ljot aat maten. Olav hadde bede inn ein heil hop av
dei gildaste menner i bygdi til aa eta nonsmat. Alle skrepte av
maten som vønande var. Men skrivaren bles i nosi og bladde,
og skaut kjøtstykki hitetter bordet. Daa han hadde ete av, Olav,
gjekk han innaat han og gav han eit nevehogg, so han datt
som ein vér.»

Peder Claussøn omtaler Raabygdelaget saaledes:

«Disse 4 Prestegield (Omli, Effuie, Bycklande og Seterdal)
liger till Fieldtz, det ehr op i Landet fraa Haffuit, och haffuer
haart vildt och ondt Folch, ehr et goet Korn Land, vden naar for
møgedt Frost forderffuer deris Korn.»

Gjellebøl, som var præst i Valle og skrev omkring 1780, siger
om setesdølerne, at de har sine store dyder, men og sine lyder,
som alle andre folk. Han roser dem for oprigtighed: hvad de
lover, søger de at holde, naar det er muligt, videre for
goddædighed imod fattige; de hjælper efter evne, og fattigdom foragtes
ikke hos dem; i selskaber og gjæstebud tager enhver sæde efter
sin alder, og alderdommen holdes i ære. De er sparsommelige i
levemaade og virker selv, hvad de behøver. Hver mand er sin
egen skomager, skrædder, smed, snedker, tømmermand og saa
videre. Dovenskab kan man heller ikke bebreide dem for, naar det
gjælder et vist slags arbeide til visse tider, som de er vant til
at gjøre; men andet arbeide, som at grave grøfter, rydde ny ager,
bryde stene, gjør de nødig. Ligeledes er de meget flittige de faa
uger om sommeren, naar de høster; da begynder de ved solens
opgang, endog midt paa sommeren, og arbeider til solens
nedgang.

Den øvrige tid af aaret, høst og vaar, ligger de gjerne og
sover paa marken i flokketal, og strækker sig om vinteren, saa
mange som ikke har tømmerhugst, paa bænke og krakker i
husene. De retter sig altid efter solen, saa at de om vinteren gaar
tilsengs, naar solen gaar ned klokken 4, og sover til klokken 8
om morgenen, naar solen gaar op.

Kvinderne derimod er flittige og duelige; thi de er meget
omhyggelige med sit kvæg, flittige til at spinde, væve og sy.

gjera ein i tjov: overføre en tyveri, sigte for tyveri. — det var ikkje
noko: det var uden grund. — for ljot aat maten: bar sig svinsk ad med
maden. — bledja, bladde: vælge og vrage. — skaut: kastede, slængte. —
som vonande var: billigt, rimeligt. — nevehogg: slag. — vér: væder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0554.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free