Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
537
Troskaben er stor; man hører næsten aldrig om tyveri, ja
guld og penge kan lægges paa alfar vei, uden at man behøver
at nære frygt for at miste noget. De bruger ikke laas for husene,
og meget sjelden for kister og skabe; alting staar aabent.
Blandt lyderne nævner Gjellebøl drukkenskab, utugt og
hengivenhed til gamle vaner og skikke. De bedste og fornuftigste
mænd kan ved givne leiligheder neppe afholde sig fra at drikke
sig drukne i stærkt øl, især i julen og i gjæstebud; den øvrige
tid af aaret har de sjelden øl.
Gjellebøl klager videre over, at de unge karle løber om
nattetider fra den ene gaard til den anden og besøger kvinderne, som
ligger i fæhusene paa fjøstrevet.. Denne trevgang var i hans
tid almindeligst i Valle sogn.
Naar en ungkarl vil gifte sig, kommer han aldrig om dagen
for at forlange en mands datter (hvilket vilde holdes for en
skam), men han søger pigen om natten paa fjøstrevet og kalder
hende udenfor huset for at forlange hendes svar. Naar han har
faaet hendes ja, gaar han den følgende nat til hendes forældre
eller slægtninge, vækker dem op og forlanger deres samtykke.
Saadan trevgang ansees ikke for utilbørlig; de siger, at det er
en ældgammel skik fra deres forfædre.
Gjellebøl omtaler et mord paa en præst i Valle for 100 aar
siden (det vil sige ca. 1680): En bondelensmand Olmund Berge
kom sent i kirke, efterat præsten allerede var paa prædikestolen.
For dette tiltalte præsten ham offentlig. Bonden blev saa vred,
at han udenfor kirkedøren dræbte præsten med en kniv.
Menigheden løb efter bonden og stenede ham nogle hundrede skridt
fra kirken, hvor han blev begravet, og hvor nogle stene, som
blev satte til et mindetegn herom, saaes endnu i Gjellebøls tid.
Efter dette varede det tre aar, før menigheden fik nogen præst;
da fik de en svensk student til præst.
Gjellebøl roser setesdølerne og deres kjærlighed til deres
hjembygd og siger, at skjønt folket er fattigt og tidt lider mangel, saa
er kjærligheden til fødestedet saa stor, at de heller vil lide ondt
hos sine egne end have det godt hos fremmede.
Giellebøl omtaler setesdølerne i Valle som haardføre; de kunde
i den strengeste vinterkulde gaa med blottet bryst, saa at istapper
kan hænge baade paa deres bryst og i deres skjæg (hvilket de
gjerne lader vokse langt, naar de opnaar 50 aar).
Sæderne var helt ned i midten af det nittende aarhundrede
tildels naturlige og ligetil.
Da Jørgen Moe i 1847 reiste om paa heierne for at samle
viser og eventyr, hændte det af og til, naar han kom til sætrene
sent, at mænd og kvinder kom ud og stod og skyggede med
haanden mod aftensolen for at se, hvem det var, som kom. De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
