- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
543

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

543

alle reiser nu; bygden var da tom, gaard efter gaard laa forladt og
øde, høist en forhungret, mjauende kat kunde man træffe paa,
saa dalen gjorde indtryk af at være herjet eller uddød, som den
laa der lydløs og livløs.

Husdøren stod aaben, og i gangen indenfor stod en stor
træ-saa (et kar) fuldt af surmelk, og ved siden af stod en stor stabel
med gammelt fladbrød.

Blandt de gamle skikke, som holdt sig længe i Setesdalen,
lige til et par aartier ind i det 19de aarhundrede, skal nævnes
hestekampene, hestethingene eller skeidene.

Der er en hel del stedsnavne, som vidner om, at deslige
hestekampe er holdt rundt omkring i landet, saaledes Skei i
Dønnes i Helgeland, maaske ogsaa Skiaaker, Skeiöakr i Lom,
Hallingskeidet paa fjeldet mellem Aal og Lærdal, Gandskeidene nær
Stavanger, eksercerpladsen Skeid i Surendalen, Skedsmo paa Romerike,
Skjedsvoll i Vaage, Skevik i Beitstaden, Leikvoll i Selbu og flere
steder, Liknes i Kvinesdal o. s. v. Et minde er ogsaa nogle
navne paa fjelde, som Skeidshesten’, Skeidsgampen o. 1.

Paa en i Eggeby kirke i Upland i Sverige i 1863 funden
runesten fra den ældre jernalder er en hestekamp afbildet, og
disse synes efter dette at være urgamle.

Sagaerne omtaler flere steder hestekampe i Norge og paa
Island.

«Skeid» betyder en flad vei paa en mo, der benyttes til
kjøre-eller ridebane. Navnlig om høsten, naar folerne toges hjem fra
fjeldet, holdtes disse kampe.

I Setesdalen har «skeidet» holdt sig som betegnelse paa den
tid af aaret, da skeidet holdtes, idet det i almindelighed betegner
en dag i de sidste uger af august maaned.

Gjellebøl, i hvis tid endnu disse skeid holdtes, beskriver disse
og siger, at skeidet bør altid holdes Lovise dag i august maaned,
hvis den falder paa en lørdag, hvis ikke, da enten lørdagen foran
eller lørdagen efter; dog saa, at den ikke maatte gaa ind i
september. Paa denne dag samledes en stor mængde folk med sine
heste paa en plads tæt ved præstegaarden, som kaldtes Skeivolden.

Naar de er forsamlede, bringer de frem paa pladsen en
hoppe, og til denne-hoppe løslader de to hingste ad gangen, som
følgelig bides og slaas om, hvem der skal blive mester af hoppen.
Naar disse er trættede, fremledede de to nye til samme skuespil,
og saaledes holdt de ved, saa længe de havde heste tilbage.

Hvad for et underligt syn dette var, kan man let forestille
sig; man hørte ikke andet end hestenes modige vrinsken og
folkenes letsindige skrigen og raaben.

Mange af disse umælende kreaturer tilredede hinanden paa en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0561.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free