Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
544
NEDÉNES AMT.
ynkværdig maade; thi de ikke alene spændte og slog hinanden,
men ofte bed de hinanden saaledes, at de ligesom svømmede i
blod, uden at tale om, at de arme bæster tidt udmattede hinanden
saaledes, at de var syge derefter i lang tid, ja mangen gang
fordærvede hinanden og gjorde hverandre skade.
Naar dette var tilende, begav de sig fra dette sted til en
plads paa den anden side af præstegaarden, som blev kaldt
Leik-volden. Her red de omkap, tre eller fire ad gangen; den, som
først kom til maalet, holdtes for seierherre. Dette skede paa en
ligesaa besynderlig maade som det forrige, idet de ikke ved
hestens trav søgte at overvinde hinanden, men enhver forcerede
ved idelig pisken og slaaen sin hest til at løbe i galop eller
rettere i det saakaldte firsprang. Herved skede tidt skade ikke alene
paa hestene, som undertiden faldt paa tuer og stene, men ogsaa
paa rytterne, som ofte faldt af og blev lemlæstede, hvilket lettelig
kunde ske baade ved den overdrevne riden som ved, at de red
uden sadler og altsaa ikke kunde holde sig fast; man vidste næsten
intet aar, uden at der hændte et uheld ved denne skik. Dog, dette
uagtet, var de aldeles ikke til at overtale til at lade denne stygge
skik fare; ja de ældste mænd var næsten de værste at bringe til
ræson, da sædvanerne hos dem var for gamle og indgroede.
De aaringer, Gjellebøl var der, var trykket af daarlige tider,
saa deres uordener ved den leilighed ikke var saa store som
tilforn, da de havde mere formue til at anskaffe sig brændevin fra
kjøbstæderne, hvilket de i overflødighed fortærede ved disse
skeid.
Oprindelsen til denne skik har vel været den, at de i
gamle tider har havt et slags hestemarked samme dag; men da
dette er gaaet af moden, er kun skikkene og ceremonierne blevet
tilbage.
Naar Gjellebøl siger, at skeidet holdtes Lovise dag i august
maaned, saa skal det vistnok være Ludovici dag, den hellige kong
Ludvigs dag, eller 25de august.
I Bygland holdtes skeidet første søndag efter hjemkomsten
fra heien sidst i august maaned. Hyllestads skeid fandt sted den
næstsidste lørdag, Valles skeid, der ogsaa besøgtes af folk fra de
nærmeste bygdelag, Fyresdal og Gjevedal, samt af vestlændinger,
holdtes den sidste lørdag i august maaned.
Johan Nikolai Frantzen, der i 1844 var blevet sognepræst til
Valle, har i en skrivelse til Jørgen Moe givet en skildring af
Valle-skeidet i dets sidste tid:
«Den sidste lørdag i august maaned, hvilken tid endnu
kaldes skeidbil, samledes fra tidlig om morgenen paa en ved
præstegaarden liggende husmandsplads, som af den grund kaldtes
Skeid-volden, folk fra hele præstegjeldet for dels at anstille, . dels at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
