Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
545
være tilskuere ved hestekampene, idet to grahingste blev fremført
paa en liden plæn ved bemeldte plads, og man æggede dem til
kamp ved at holde en hoppe til dem. Naar seiren var afgjort,
blev et nyt par ført frem, indtil der ikke var flere tilbage. Dette
varede gjerne til kl. 3 å 4 om eftermiddagen, hvorpaa
forsamlingen begav sig til en lang, men noget smal eng langs med
leikar-volden, hvor man kapred, dog kun for æren, ikke for vinding,
hvormed man holdt paa, saa længe dagen varede.
Lystigheden fortsattes om natten med dans og drik. 01 og
brændevin blev heller ikke under dagens forsamlinger sparet.
Desuden dreves den hele tid og langt ud paa søndagen hestehandel.
Endskjønt det nu ikke mere agtes for anstændigt, at kvinder
indfinder sig, hvor sagen fornemmelig vedkommer mænd, som ved
auktioner etc., saa var dog ved skeidet en af begge kjøn blandet
forsamling tilstede og det af alle aldre.
Enhver dreng og mand var forsynet med en «skeidstang»,
d. e. en kjæp til at gjenne hestene fra sig med, og naturligvis et
vaaben, som maatte gjøre tjeneste i mændenes egne kampe. Thi
ved skeidet var det ikke hestene alene, som skulde prøve styrke,
men ogsaa bygdens vældigste brydere og slagsbrødre, af hvilke
der i fordums dage var mange i Valle. Og i saadanne slagsmaal
gik det undertiden alvorligt til.
En hest, som ikke var mere end to alen høi, var i en lang
række af aar skeidfole; den hed Bote-Blakkjen og var ogsaa en
flink arbeidshest og havde en sommer havt det stridt; da maatte
den rende for en hest, som buseten Olav Knutsen Besteland
eiede, og som han havde født og gjødet i heien for skeidet.
Der var flere slige heste «ivigongo» i den tid, da mange gjerne
vilde have hest og være med.»
Skeidet gav anledning til, at folk drak sig drukne og sloges,
og præsten lagde sig imellem, og folk rundt omkring skeidpladsen
hjalp til, fordi de flk sine tage ødelagt, og saa flk de gjort ende
paa skeidet.
Musæus, præst i Valle fra 1815—21, ivrede mod skeidene
og søgte at faa dem afskaffet.
Den endelige aarsag til skeidets afskaffelse var den, at en
af præstens naboer, Torgrim Kjelleberg, blev overredet og derved
helseløs, og taget paa hans bolig blev nedtrampet.
«Hanekampen» holdt sig længer; P. Blom, præst i Valle fra
1864—80, skriver: «Ret som det var, mødtes unggutterne paa et
afsides sted, hver med sin hane under «grautekupta». Og naar
en hane laa under i kampen, hændte det ofte, at eierman den
traadte op i stedet.»
Ved de gamle trolovelser, som kaldtes fæsterøl, gik det
saaledes til efter Giellebøl:
35 — Nedenes amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
