- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
546

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

546

NEDEN KS AMT.

Paa fæstemandens gaard, eller hos en af hans slægtninge,
samledes nogle af hans venner, som kaldtes beilere eller
følgnings-mænd. Disse spiste, drak og holdt sig lystige, og imod aftenen
begav hele følget sig til fæstemøens gaard med skrigen og aliarm,
ridende paa bare heste uden nogen sadel, men med en bjælde
paa hver hest, saa der blev bjældeklang.

De blev ikke indbudne paa fæstegaarden; thi det ansaaes
for en skam ; men efter nogen tids forløb gik de selv ind, hilste
og tog i haanden præsten og fæstemøens slægtninge, som sad
omkring bordet. De spurgte saa, om det var den rette
stævnetid og begjærede fæstemøen. Derefter gik to af fæstemandens
følge ud og søgte i et andet værelse fæstemøen, som sad sammen
med endel andre kvinder. De bragte hende derefter som med
magt ind, og fæstevielsen skede.

Præsten fæstede en sølvring, som han flk af fæstemanden,
paa fæstemøens finger, og fæstemøen gav efter gammel skik
præsten et strømpebaand, som hun selv havde virket. Derpaa
gav de nærmest omstaaende fæstemøen nogle slag paa ryggen
med disse ord: «Slaa fæst». Hun gik saa ud og lod sig ikke
mere se den aften.

Kvinderne sad ikke tilbords ved deres gjæstebud, men rundt
om skorstenen eller aaren midt i stuen og oppe i sengestederne.

Gjellebøl klager over, at de holdt disse gjæstebud om aftenen,
naar de allerede var blevet drukne. Han mener, det er
ubehageligt for en præst at udføre sine forretninger for drukne
mennesker. De vilde gjerne blive ved sin gamle skik, saa det lod
sig ikke ændre.

Naar mandfolkene ved trolovelser var blevet drukne, drak
de efter gammel skik præstens skaal og gav ham hver mand
fra 1 mark til 1 mark og 8 skilling dansk.

Ved denne leilighed skulde præsten først drikke hver mand
til, s ei ei at han kunde faa en dygtig øl-rus.

Ved brylluperne havde de ogsaa mange ceremonier.

Først holdtes det saakaldte stævne før vielsen paa en gaard,
stævningsgaarden, som gjerne tilhørte en slægtning.

Dette stævne eller dette gjæstebud holdt de nærmeste
slægtninge, som skjød sammen malt til øl og mad.

Til stævnet kom først bruden med to brudekoner, som gik
ind i den stue, hvor kvinderne samledes. Dernæst kom
brudgommen med sine følgningsmænd, som gik ind i stuen, hvor
stævnet holdtes.

Bruden blev da hentet af to mænd. Men før bruden gik
ind i stuen, slog en af disse mænd stuedøren af alle kræfter tre
gange op og tre gange i, saa hele huset rystede.

Naar de havde spist og drukket noget, skede løsningen af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0564.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free