Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
554
NEDÉNES AMT.
1 clenne samling findes ikke en eneste springdans, men flere
hallinger. 1 disse danse er der næsten ikke antydning til
skala-løb. De bevæger sig mest i terzagtige figurer og er enkle i
konstruktionen i modsætning til hallinger f. eks. fra Telemarken og
Søndfjord.
Setesdølerne synes at have forkjærlighed for «suller» og
«viseluller» ; af «fanitullen», en omfangsrig og meget interessant
udformet halling fra Telemarken, er saaledes kun en mellemsats
kjendt i Setesdalen som en vise.
I sin enkelhed er flere af disse hallinger elskværdige i
udtryk og eier yndefulde melodivendinger.
Ifølge Jonson Heddi stemmes i Setesdalen fiolinen paa 7
forskjellige maader, nemlig:
1) g—d—a—e, fiolinens almindelige.
2) a—d—a—e, hardangerfiolinens almindelige,
3) g—d—a—d, «høit forstemt»,
4) g—c—a—e, «forkjært»,
5) fis—d—a—e, «gorrlaust» (?),
6) a—e—a—cis, «skjelmøystidding» (?),
7) a—e—a—d, «forstemt».
Ifølge gammel tro vilde de slaatter, som stod i den «gorrlause»
stemning, engang i farten, aldrig slutte, saa man maatte tage
felen fra spillemanden. Dette illustrerer noget eiendommeligt ved
disse laater, der altid kredser omkring terzen, som forstærkes ved
den medsurrende dybeste streng.
Ved den «forkjærte» stemning opnaaes, at de løse strenges
toner faar karakter af c-dur, eller «vene dure», som Heddi
kalder det.
En af Heddis hallinger — i almindelig
hardangerfele-stem-ning — er bemærkningsværdig, idet den gaar i strengt
gjennemført 5/i takt.
Blandt Heddis salme- og visemelodier er der en
«gomo-gammel-tone», til «Marthe Nilsdatter Eyde sin vise», som i
skjønhed og originalitet rager over de andre. Marthe Eyde, en
gudfrygtig kone i Søndmøre; faldt i en svær sygdom 1767, var død
i 6 timer og henrykket paa det sted, hvor hun «saa Guds
herlighed og de udvalgtes skare». Denne melodi hører til det be-’
tydeligste i norsk folkemusik og minder ved fromhed og
inderlighed i stemningen om Sebastian Bachs herligste cantilener. Om
den er opstaaet i Setesdalen eller kommen nordenfra samtidig
med «Marthe Eydes vise», vides ikke.
Der danses om søndagsaftenerne, helst om sommeren i det
fri. Almindeligst er «gangare», sjeldnere «springare» og endnu
sjeldnere «halling». Runddanse bruges ikke, de ansees for
upassende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
