Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
555
Gammel træskjærerkunst. De ældste kirker i Setesdalen var
stavkirker, ialfald vides, at Evje kirke, Bygland kirke, Austad
kirke, Hyllestad kirke, Vegusdal kirke og Gjevedal kirke var
stavkirker, men ingen af disse staar nu. Fra Hyllestad kirke,
Vegusdal kirke og Austad kirke er imidlertid bevaret høist
mærkelige udskjæringer, der samtlige mi opbevares ved universitetet, og
af hvilke de fra Hyllestad kirke især er berømte.
Disse udskjæringer fremstiller begivenheder i Sigurd
Faav-nesbanes liv eller rent hedenske billeder, hvilke er udskaarne med
stor omhu og anbragte til prydelser i kirken.
Efter L. Dietrichson: «Om de norske Stavkirker» hidsættes her
en beskrivelse af udskjæringerne med en forklaring af de
mythologiske begivenheder, som de forestiller.
Hyllestad kirke, Hyljastaöa kirkjci er neppe meget ældre end
fra Haakon IV’s tid. Ved dens nedrivning fandtes mindst 24
brakteater og mynter af sølv, den ældste mynt tilhørte tiden
mellem 1205 og 1263; kirken nævnes 1327 i de pavelige nuntiers
regnskabsbøger.
De ird kirken til universitetets oldsagsamling indkomne
portaler peger begge paa tiden omkring 1200. Begge disse portaler
var efter kirkens nedriveise solgte, den ene fandtes paa gaarden
Straume og tilhører telemarkstypen; med sine rige slynger peger
den paa det 13de aarhundredes begyndelse.
Endnu interessantere er den anden portal, med fremstillinger
af Vølsungernes sagnkreds. At disse reliefer skulde være
«kraa-tede» af to jenter til prydelse for den saakaldte Tolvkjørkheller
(«Tollefskirkja» — en hule, indviet til bondehelgenen Tollef
Salemand) i Siredalen, er et sagn uden hjemmel; plankerne, der efter
kirkens nedtagelse var fæstede ved et stabbur paa gaarden Rike i
Valle sogn, har visselig fra først af hørt kirken til.
Nederst paa høire planke smeder Regin sværdet for Sigurd
paa sin ambolt; med venstre haand holder han tangen, med
høire slæggen. Ovenfor ham staar Sigurd, der med begge hænder
haandterer blæsebelgen. Han er skjægløs, mens Regin bæret et
spidst helskjæg. Figurerne er omgivet af en medaljon-artet slynge,
udenfor hvilken dog Regin træder med sin fod. Derover sees i
en ny medaljon Regin og Sigurd, der prøver sværdet mod
ambolten, hvorved sværdet springer sønder. Regin er fremdeles
kjendelig paa sit spidse skjæg, mens Sigurd her har sat paa sit
hoved en hjelm med nakke- og næseskjærm.
I plankens øvre halvdel optræder Sigurd for tredje gang med
spidst skjold, den nys beskrevne hjelm, samt draget sværd i
haanden og den tomme slire ved siden. Figuren indesluttes af
en kreds, som her dannes af halen paa en uhyre drage, der
optræder som den i portalerne sædvanlige hjørnedrage, men tillige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
