Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
556
NEDÉNES AMT.
spiller dragen Faavners rolle, idet det dragne sværd, vi ser Sigurd
holde i haanden, gjennemborer dens bug.
Den venstre planke viser os nederst for fjerde gang Sigurd,
fremdeles kjendelig paa hjelmen, siddende foran ilden, over
hvilken han steger Faavners hjerte og indvolde. Med den høire
haand dreier han stegespiddet, mens han stikker den brændte
venstre haands fingre, hvorpaa der fra hjertet dryppede fedt, i
munden, hvorved han lærer at forstaa de fugles sprog, der to i
tallet sidder i træet over hans hoved, medens en tredje har slaaet
sig ned over den paa den anden side af ilden siddende Regin,
der — fremdeles kjendelig paa sit spidse skjæg — er slumret
ind, medens hans hoved er sunket ned paa sværdheftet, som han
omfatter med sin høire haand. Paa denne planke sees ingen
medaljoner, men figurerne er indarbeidede i de slyngeornamenter,
der danner det stærkt stiliserede træ, under hvilket Sigurd og
Regin sidder. Over dette træ ser man Sigurds ganger., Grane,
belæsset med Faavnerguldet. Derover sees Sigurd for femte gang,
idet han dræber Regin. Begge figurer er fremdeles kjendelige
ved hjelmen og skjægget. Sigurd staar til venstre," ved hans
side hænger den tomme sværdskede. Medens han med sin venstre
haand griber orn Regins høire arm, gjennemborer han ham med
sit sværd, saa at Regin, hvis venstre haand afværgende berører
sværdet, falder baglængs, idet blodet strømmer ham ud af munden.
Ligesom for at betegne, at nu en ny afdeling af sagnkredsen
begynder, skiller en orneret linje tversover planken denne
fremstilling fra den næste og sidste; over linjen ser man nemlig
Gunnar Gjukessøn liggende i ormegaarden, hvis slanger danner
ornamentslynger, mens han bagbunden slaar harpen med tæerne.
Disse fremstillinger synes at pege paa begyndelsen af det
13de aarhundrede.
Kirken, hvis arkitektur man ikke kjender, blev nedtaget
aar 1838.
Vegusdal kirke, Veikolfsdals kirkja, havde figurfremstillinger
af vølsungesagnkredsen.
Vegusdal kirke tror man at turde henlægge til det 13de
aarhundredes første halvdel; den nævnes første gang 1348. Naar
kirken reves, er ikke opgivet, men i den nyere tømmerkirke, der blev
nedtaget i 1867, var den gamle stavkirkes portal indsat. Dens
to planker med sine halvsøiler kom til universitetets oldsagsamling.
Den høire planke har planteslynger med to dyreskikkelser,
det ene dyr har fuglehoved og plumpe former. Dyrehovedet, af
hvis mund slyngerne udgaar, er forsvundet, ingen hjørnedrager
optræder.
Den venstre planke viser os scener af vølsungesagnkredsen i
former, der er stærkt beslægtede med hyllestadrelieferne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
