Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
561
Da huldren havde sunget visen tilende, sigtede Halvor med
børsen paa den store stud paa aakeren. Da lo huldren og sagde:
«Du skyt ikkje Ringal idag, min mann; du hev kje vaska deg!»
Da Halvor hørte det, drog han haanden efter græsset, som
var vaadt af dugg, strøg sig over ansigtet, og fik paa den maade
vasket sig. Saa brændte han løs, oksen faldt, og alle kjørene
forsvandt. Men hulderen blev vred og raabte: «Etter di du
drap stuten Ringal, skal det ikkje koma frægdarmenn paa Nordbø
i 9 mannsaldrar!» Gamle folk siger, at saaledes gik det og.
Denne okse Ringal havde to store jernringe omkring hornene,
og disse skal være til endnu. Den ene staar i en forstudør paa
Haugum i Fiatebygd, den anden siges at være kommen østover
til Mjaaland i Mykland.
De er som andre jernringe, kun ved klangen skiller de sig
fra andre, og det skal være et særmærke, paa, at de er komne
fra underjordiske.
Tusse-stuten.
De va eigaang um summaaren, hjuringann laag eisemadde
paa stoylen. So va de en laurdage, da gjætte unde a store li,
sum da kaddar Smyle-li. So gaadde da alli at, fyrrell der kaam en
store braanlutte stute ne o liæ. Han fygde heim. Han laag
allstøtt mitt i grindæ (kvine). So løp der a kjyr, o ’u fekk
kaave mæ denna stuten, o ’an va braanlutte, sum fairen va.
O sia fekk kjyræ alli ko braanlutte kaava. Stuten va der i
aatte dage — ti den aire laurdagjen. Daa de va i middegji
(daa da ha stillt ti daagurs for o mokke) den aire laurdagjen,
daa hoyrde hjuringann, at de ropa paa Ringaal-stuten, o da saag
a røkkje mæ krætur og fokk, som røkkte paa heiæ unde Smyle-li.
De ropa ei gaang, men stuten hoyrde de inkji. Den aire
gaangjæ reis ’an upp. Men daa de ropa tree gaangjæ, daa sprang
han yve grindæ, so ’an alli snaart ’æ; men so kaam ’an burt.
— De va en tusse-stute.
Gracifolen.
Om skeidene end er gaaet af brug, lever de endnu i folkets
sind, ikke blot i historiske, men ogsaa i balvmythiske sagn.
Saaledes ved man at fortælle om en mand, Leiv Roysland,
der havde fanget en huldrehest i en fjeldur; den kaldtes
Graa-folen og havde guldsko, og med den vandt Leiv prisen ved alle
skeid. Men engang han slåp den oppe i heien, gav han den
med bidslet et drag over lænden, og saa spændte Graafolen ham
ihjel. Siden kom den 3 aar efter hverandre den sidste lørdag i
august, skeid-dagen, ud paa heibrautene og knæggede, men der
var ingen som kunde tage den.
36 — Nedenes amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
