Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING. 565
en ølbolle, lefsekling og andet juleaften for at skaffe sig lykke
til buskapen. Men den tid kom, da den yngre vantro slægt
gjorde sig tilgode af det, som bares ud.
Paa gaarden Mo i Vegaarsheien har en del af gaarden navn
af Lunden, og man mener, at her har været en hellig lund. For
ikke mange aar tilbage paaviste man den smuldrede rodstub af
den birk, ved hvilken der ofredes.
Paa gaarden Eikaas stod det før nævnte birketræ i
Eikaas-lunden, og der ofredes for hundrede aar siden.
Paa flere steder i Gjerstad, hvor der ligger gaarde samlede,
har en del navn af «lund» eller en lignende benævnelse. Saaledes
ligger gaarden Lunde ved Gjerstad præstegaard, Lunden ved
gaarden Trydal, Lønne i Holt sogn ved Angelstad, Lønne i
San-nikedal ved Mo. Gaarden Mo paa heien hed, siger man, fordum
Vigard og har givet vandet sit navn.
Paa gaarden Sordal i Austad i Bygland er en gruppe af
høie, gamle træer, flere er kun tørre stammer. Træerne vokser
paa tuer eller smaa hauge, der tilsammen danner en større haug.
Disse træer er hellige, det vilde bringe ulykke over gaarden og
dens beboere, om de blev huggede eller beskadigede. Derfor
samles hver nedfalden gren og kastes ind mod stammen, ligesom
træerne selv, trods størrelse og værdi fredes.
Bagom husene i «Vikjinn» i Valle ligger Rishaug. Nedefter
mod husene er bråt «sandbraut» med nogle birkebuske hist og
her. Ovenpaa er en tør flade, sparsomt bevokset med græs. Her
stod en lund med furuer, som var hellige, i midten laa en stor
stenhelle, som nu er fjøshelle i Vikjinn. Gamle Haddvor Aakri
fortalte, at man endog i det 18de aarhundrede mødtes der med
haner, der ofredes til vetterne, som boede i haugen. Nu er lunden
og hellen borte.
Paa Jore i Valle var en tussebirk, og gutter, som omkring
1870 ikke var mere end tilkomne mænd, havde sat op med en
kamerat, at han ikke turde hugge denne birk, saaledes som han
havde sagt sig god for. Dagen var bestemt, da den skulde
hugges, men natten før flk han et bid over armen, og birken blev
staaende.
Tusser.
Det sædvanlige navn paa de underjordiske er i Setesdalen
tusser (tussa), undertiden ogsaa «haugefokkji». Man maa ikke
fornærme dem eller deres kvæg, som er smaat og graat; thi de
hevner sig.
Naar man flyttede ind paa stølen, maatte de tusser, som var
der før, flytte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
