Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
568
NEDÉNES AMT.
«Lat deisen gange», sa Jørund Kvaali; «ko vi di ’an!» sa ’an.
Men Gunnaar stengd’ ’an inn i basstoga atte. Daa daska Jørund
av aa slept’ ’an ut-te: «Frægde menna aa Kvaali, o vesaalmenna
i Kolls’us ti niande le!» sa tussen o pila seg av hit i
Kvaals-napen.
So fortaalde Gome — «o rektig so», sa ’u; «der hev alli
vore ko frægdemenna aa Kvaali, o arminga i Kolls’us adde
dage», sa ’u, o duvde de ti so væl.
Troen paa tusserne er ikke helt uddød. Der er adskillige,
som af frygt for «skrømt» nødig vil færdes ude efter solens
nedgang.
Osker rien.
Oskerei-sagnene findes i Setesdalen i mangfoldige afændringer.
Overalt her rider Guro og den gamle udlevede Sigurd Svein i
spidsen, ildgjerningsmænd og slagsbrødre er med, og færden drager
især i juletiden med gny og larm, ringskoede heste og ranglende
ringbidsler frem, rider om stuelaftenerne, saa huset ryster, og
«søiler» stundom «af» og kaster sadlene paa taget. Mangen
mand har færden taget med flere mil, medens legemet med
fraadende mund har ligget igjen i sengen, og først ved banden
eller gudsord er han sluppet fra ridtet.
Naar oskereien kommer til høladerne oppe i heien, løfter
den taget af og lader sine heste æde. Det bedste middel mod
den er et tjærekors, smurt over døren om juleaften, især af
tjære, der er brændt ved St. Hansdagstider.
Paa fladbrød og smør og anden julekost sættes et kors for at
hindre, at det borttages af Guro i oskereien.
Lund fortæller, at en bonde raadspurgte ham for en syg
pige, der led af tæring. Han angav som aarsag til sygdommen,
at hun sidste jul havde været i reia.
En gammel kone saa oskereien i sin barndom, da hun var
hjemme hos sin far paa Kveste. Færden var saa lang, at «den
rak fra Stuvækre ved pladsen Mo til nord i skaret», der hvor
den gamle danseplads i Garsli er.
Paa gaarden Mannspann blev en mand spændt ihjel, efterat
oskereii havde afsøilet. En af færden kom ind i stuen, og da han
vendte sig i døren, saa man hesterumpen bag.
Der oskereien soyler av (sadler af), skal ske mandefald, som
og er skeet paa Homme, Joret og Viken og flere steder.
Heste tog oskereien, hvor den kunde; for at hindre det,
sættes «simonsvipu» (birkeknuder) hver juleaften over
«hesthus-dynni».
Tjørekrossa eller kors af tjære sattes over alle døre og
hver baas.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
