Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
585
om elskov og alskens føleri, og der er i tusenvis af daarlige
stev; af de saakaldte rennestev, som indeholder satire eller
spydige hentydninger om enkelte personer, er der nu ikke saa mange
som i Telemarken.
De gamle stevs oprindelse er omtalt i beskrivelsen af
Bratsberg amt.
4-linjestrofen eller stevstrofen var den ældste folkelige
digtart over størstedelen af Europa, og den blev i middelalderen
benyttet i vekselsang eller som improvisation til dans. Disse
firelinjede lyriske dansestrofer mødes paa Island omkring 1100
og er vel ved den tid kommet hid.
Da den episke dansevise med enderim var kommet i brug,
gled stevene væsentlig over til at benyttes i stevkampe ilden
dans, og de gamle stev, som er uddøende, har holdt sig ned til
vor tid, men det er længe siden der blev digtet denne slags stev.
Om stevet ytrer Jørgen Moe:
Stevet er et firelinjet lidet digt, i hvilken ene strofe hele
tanken sammentrænges. Dets hjem er vore sydvestlige dalstrøg,
fornemlig Telemarken og Setesdalen, og hvor det forekommer
udenfor disse egne, viser det sig altid som en produktion paa
anden haand. I de førstnævnte bygdelag har man to slags stev,
de saakaldte gamle, der er lagt til den dybe, melankolske
draum-kvætone, og de nyere, der allesteds har samme versskema, men
gjerne i hver bygd synges til en lidt forandret melodi. De første
fortjener størst opmerksomhed baade som levninger fra en
forgangen tid, til hvis belysning de giver bidrag, og fordi de,
ligesom baaret paa og farvet af hin melodi, i og for sig har et
dybere og djærvere indhold.
Men de har utvilsomt endnu en anden interesse. Det synes
nemlig vist, at flere af disse stev er fragmenter af kjæmpeviser,
der i sin helhed er gledet ud af folkets minde, og hvoraf kun
de brudstykker er reddet, hvori følelsen i et mere lyrisk
udtryk kommer frem.
Dette er saa meget mere sandsynligt, som flere af de
smaadigte, der saaledes synges som og udgives for gamle stev, har
ikke en, men to sammensluttende strofer.
Men den første del er vistnok blevet til og har altid været
brugt som stev. De nyere stev er alle fra først af brugte
som stev, og er enten spottende eller elskovsfulde. De kan være
smukke, men savner det besynderlige fortidspræg, som hine bærer,
og som gjør, at man altid maa tænke sig dem sunget af en
gammel, hvidskjægget mand.
Stevene bliver til ved improvisation, skjønt vistnok de
færreste bliver til i lagene.
Stevjingen, hvor den benyttes som selskabelig underholdning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
