Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
620 NEDENES AMT.
hirden i Norge at have kort skjæg og korte knebelsbarter, og
noget senere brugte man sammesteds at rage et kindskjæg efter
tysk mode. Overhovedet lader det til at have været almindeligt
for lægfolket i Norge gjennem den største del af middelalderen
at bære skjæg.
Det var stadig brug, at mændene, især de fornemme, gik
med et eller andet vaaben hos sig, ikke alene paa fremmede
steder eller paa reiser, men ogsaa hjemme baade inde og ude.
De havde gjerne et spyd, en øks, en kølle eller, om ikke andet,
saa en stav i haanden. Hyppig var de tillige omgjordede med
et sværd, og paa reiser havde de desuden almindelig hjelm paa
hovedet og skjold paa armen.
Man finder foruden de ovenfor opregnede klædningsstykker,
om hvilke det overhovedet ikke er saa vanskeligt at gjøre sig en
forestilling, andre klædebon nævnte i sagaerne, hvis beskaffenhed
man undertiden har værre for at forklare sig.
Klædernes farve og tøi var meget forskjellig. Ringere folk
brugte almindelig klæder af sort, graat eller graabrunt (mörentj
vadmel, overhovedet af vadmel, der havde uldens naturlige farve.
Ganske hvidt vadmel bar uden tvil været det mindst anseede
tøi; deraf var, som det synes, oftest trællenes klæder.
Fornemmere folk, som f. eks. den husholderiske fylkeskonge
Sigurd Syr, kunde vel ogsaa stundom til dagligt brug lade sig
nøie med simple klæder.
Sigurd omtales saaledes at have baaret blaa kjortel, blaa
hoser, høie sko, bundne ved læggene, graa kappe, graa,
bredbremmet hat, slør (url) for ansigtet, stav i haanden med forgyldt
sølvholk og sølvring i; men til stads klædte han sig i karduans
hoser, hvortil han spændte forgyldte sporer, i pelsklæder og ytterst
en skarlagens kappe, omgjordede sig med et smykket sværd og
satte en forgyldt hjelm paa sit hoved.
Om kong Magnus Barfod (1093 — 1103) heder det, at han
og flere af hans mænd efter togene til Skotland og Irland optog
den der brugelige klædedragt og gik med bare lægge, korte
kjortler og korte kapper. Denne skik har imidlertid neppe varet
længere end i kong Magnus’ dage og har endog da ikke været stort
andet end et særsyn.
Den i Olav kyrres tid optagne klædedragt synes derimod at
have holdt sig ved hirden og blandt høvdingerne i Norge indtil
kong Magnus Erlingssøns dage (1161—84), og man gjenkjender
den tildels i den dragt, som jarlen Erling Skakke efter gammel
skik siges at have baaret. ’;Han brugte,» heder det,
«gammeldags klædedragt»: lange livstykker (langir upplutarj og lange ærmer
paa kjortlerne, over kjortlerne valskikkjur — uden tvil et eget
slags kapper — samt høie sko (upphåir sknar).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
