Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
621
Denne dragt lod han ogsaa sin søn kong Magnus bruge,
medens han var yngre; men da Magnus blev ældre og begyndte
at raade sig mere selv, klædte han sig prægtigere. Man ser, at
de moder i klædedragt, der i den anden halvdel af det 11te
aarhundrede ansaaes for nye, i slutningen af næste aarhundrede
betragtedes, idetmindste ved hirden, som gammeldagse og maatte
vige for andre fremmede skikke, der dog ikke nøiere beskrives.
Flere af de’følgende norske konger søgte at sætte en grændse
for den i deres rige omsiggribende lyst til fremmede moder i
klædedragt.
Med hensyn til de norske kvinders dragt i ældre tider giver
vore gamle mindesmærker sparsommere oplysninger end om
mændenes.
Det klædningsstykke, som kvinderne bar nærmest legemet,
benævntes særk (serkr) og var almindelig af linned; meget
fornemme kvinder havde den dog ogsaa stundom af silke.
I dette klædningsstykke sov kvinderne; deraf den hyppig
forekommende benævnelse natsærk (nåttserkr).
Paa benene havde kvinderne sokker og sko, underet benævnt
sköklæöi.
Det vigtigste klædningsstykke var kjortelen (kyrtill’■).
Kvindekjortelen var fodsid og uden tvil oftest forsynet med lange, til
haandleddet rækkende ærmer, skjønt der ogsaa findes spor til,
at armene undertiden har været ubedækket (maaske blot hos
ugifte kvinder).
Undertiden synes kjortelen helt igjennem at have været vid,
dog især nedentil; den holdtes da indtil livet ved et belte fbelti,
lindi), der ofte var af sølv eller guld, og ved hvilket man finder,
at kvinderne har havt en pose (püngr) heftet, for deri at gjemme
ringe, guldstads og andre smaasager.
Ved beltet havde ogsaa husmoderen sine nøgler fæstede.
Undertiden var kjortelen helt igjennem trangere, især om
midjen (midßröngr).
Udenover kjortelen bar kvinder af bedre stand almindelig en
kappe, der snart benævnes skikkja, snart möttull, og som uden
tvil altid har været ærmeløs og oftest heftet over brystet med
spænde eller baand. Den saakaldte tyglamöttull omtales som brugt
af kvinder ligesaa vel som af mænd.
Pigerne bar almindelig haaret udslaaet og et baand (band,
dregill) om panden; de fornemmere bar et gyldent baand
(gullband) eller et diadem af guldzirater (gullhlad•). Var haaret meget
skjønt og langt, vikledes undertiden dets nederste ender om
beltet.
Gifte koner havde oftest en hovedbedækning bestaaende i et
sort klæde, kaldet hoveddug (höfuödükrj, der blev paasat paa for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
