Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622 NEDENES AMT.
skjellige maader. Et opsat hovedtøi benævntes overhovedet faldr,
og at paasætte sig det hed at falda sér.
Kvindernes smykker var omtrent de samme som mændenes:
arm- og fingerringe, hals- og brystsmykker, spænder og border
af guld og sølv.
De gamle historiske mindesmærkers skildringer af
nordmændenes klædedragt i oldtiden synes overhovedet at pege hen paa
trang til pragt og lyst til at bære sin rigdom til skue.
Ligesom i sagatiden har dragterne været underkastet modens
herredømme i de svundne aarhundreder ogsaa i afsides bygder
som Setesdalen. Omkring 1600 synes mandsdragten i det hele
at have været omtrent den samme fra Hitterdal i Telemarken til
Ryfylkes indre fjorde.
Denne gamle dragt kjendes fra tegninger fra forskjellige
egne og tider. De ældste er vistnok de paa et gammelt
bord eller bænk fra Hjartdal, videre er der afbildninger af den
samme dragt paa et par krudthorn, og senere er der beskrivelse
af den.
Denne dragt antages at have sit forbillede i det 16de
aarhundredes almindelige europæiske dragt.
De hvide ^hverdagskufter kunde være udsyet med
forskjellige blomsterfigurer, men de ældre dragter var ikke meget
udsyet, og de rigt udsyede og de rigt broderede kufter tilhører et
nyere trin i udviklingen.
Af den ældre dragt er den nuværende udviklet. Kuften
skrumpede mere sammen, indtil den blev en kort trøie, og det,
som kuften tabte i længde, blev erstattet paa den maade, at
benklæderne gik i høiden helt op paa brystet. Oprindelig var
benklæderne som regel saa korte, at de ikke engang gik helt op
over underlivet.
Især høitidsdragten og brudgomsdragten peger hen paa den
fremmede oprindelse.
De folderige knæbenklæder eller «feldbukser», som de kaldtes
i Telemarken, forarbeidet af presset vadmel, som det endnu
bruges i Setesdalens kvindedragt, er efter det 16de og 17de
aarhundredes almindelige europæiske moder. Kuften minder om
disse moder. Den daglige dragt havde i sine hovedtræk de
samme former. Ved disse dragter gik yderkuften ikke ned over
hofterne; den ydre kuftes farve var i flere egne hvid, i andre
grøn, den indre kufte, der oprindelig i regelen synes at have
været rød, var senere hen oftest blaa.
De nuværende telemarkske og setesdalske dragter er meget
forskjellige fra den ældre dragt, men har dog vistnok udviklet
sig af denne.
Til omkring 1780 var den ældre dragt almindelig brugt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
