Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
623
Da begyndte bukserne at blive snævrere, og samtidig voksede
kuften lidt i længde, men blev tillige mere tætsluttende.
Den ældste beskrivelse af dragter i Setesdalen er, som nævnt,
fra ca. 1780, og hvorledes dragten var tidligere der, ved man
ikke med sikkerhed.
Denne beskrivelse skyldes Gjellebøl, som var præst i Valle
fra 1772 til 1782.
Han skriver, at dragten var meget sælsom.
De brugte meget lidet linnede klæder, men næsten alene
uldne, som de selv fabrikerede, og det af to farver, nemlig
enten hvide (hvilken farve er uldens naturlige) eller sorte, som
de selv sværtede.
Til at farve klæderne brugte de en myrjord, som de kaldte
surte, og orrebark.
Mandfolkenes bukser gjordes af hvidt vadmel, ganske smale
og uden nogen slags façon. De naaede kun til hofterne og havde
en linning en finger bred; de heftedes sammen med en hegte,
og ligesaa ved knæerne indenbens. De holdtes oppe med en
læderrem elier uldent baand, som gik over skuldrene og var heftet
til bukserne for og bag med et par hegter. Disse bukser var
ubekvemme til at arbeide i; saa snart man bukkede sig ned,
krøb de ned bag. Nærmest kroppen havde de en meget grov
striskjorte saa kort, at den knapt naaede til bukserne. Over
skjorten brugte de en saakaldt flange, der var aaben foran og saa
lang, at den kunde puttes ned i bukserne. Dernæst havde de en
brystdug, som var kortere og ikke gik ned i bukserne. Yderst
havde de endelig en trøie, endnu kortere end den næst forrige,
hvilken kaldtes kufte. Denne var helskaaren i ryggen, havde
forstykker lige nedskaarne og hegtedes sammen med et par
hegter foran; thi de gik baade vinter og sommer med bart bryst.
De gik ogsaa med blottet hals og brugte hverken halsklud eller
tørklæde om halsen; de havde kun en sølje eller en ring, gjort
som en spænde, med hvilken de sainmenheftede skjorten
nedenunder halsen.
Paa benene brugte de læggesokker, som var syet af
vadmel. De naaede kun ned over hælene og havde ingen fødder;
thi i skoene brugte de kun halm, samt om vinteren nogle uldne
kluder, som de svøbte om fødderne. Skoene gjordes af tykt
læder, som de selv garvede og beredte. De syede med remmer
skaarne af tyndt kalveskind; skoene fik saa mange saaler, at
saa-lerne kunde være 1 tomme tykke. Desforuden besloges de
rundt omkring nedenunder med jern paa saalerne og hælerne
med hæljern, saa at et saadant par sko kunde veie 10 til 12
pund. Disse sko blev bundet med en rem, over hvilken laa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
