Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
633
Denne spiseseddel fra Bykle stemmer med den, som Gjellebøl
angiver fra Valle (og Bykle), for 120—130 aar siden, naar
undtages, at poteter er kommet til. Kostholdet synes i disse aar
ellers ikke at have undergaaet nogen forandring, og den har vel
været den samme, helt siden Bykle blev bebygget, det eneste, som
er forandret i Bykle, er vel, at poteten er kommet til, og nu og da kaffe.
Til sammenligning hidsættes, hvad Gjellebøl fortæller om
deres maaltider:
De spiser 4 gange om dagen baade vinter og sommer, enten
de arbeider lidet eller meget. Deres første maaltid om morgenen,
førend de begynder paa noget arbeide, bestaar af fladbrød med
smør og ost til, som de kalder beto eller morgenbid. Klokken 9
spises den saakaldte dure, bygmelsgrød med noget sur melk til
eller myse, som hos dem kaldes kabrette. Til middag, kl. 2 om
eftermiddagen, sjnser de den saakaldte nonsmad: fladbrød med
smør og ost til. Og om aftenen, eller straks før de lægger sig,
spiser de det samme igjen som til duren, nemlig grød og sur
melk. Dette er næsten dag efter dag og aar efter aar deres
bestandige spise. Den forandring, som sker, er denne, at de
undertiden spiser lidt røget og kogt kjød, som de gjør en jevning
paa af bygmel, hvilket de kalder spa. I denne spa dypper de
brød, hvilket de kalder at duve. Den allerfornemste mad, som
kun bruges i gjæstebud samt i julen, er hvide erter, som de
koger paa røget kjød med næper til, samt klinede lefser eller
kling, som er blødt brød med smør. Ferskt kjød spiser de aldrig,
men kun saltet og røget. Fersk fisk eller tør fisk spiser de
ligesaa lidt. Saaledes er spisen hjemme i husene. Naar de reiser
til kjøbstæderne eller andensteds, tager de intet andet med end
fladbrød, smør og ost eller i det høieste noget røget kjød, som
de steger ved ilden paa en træpind. Det slagt, som de forsyner
sine huse med hele aaret igjennem, er ringe; en formuende mand
slagter kun saa mange smaakreaturer, som der er personer i hans
hus, og meget sjelden noget stort naut, undtagen det kunde
være en gammel ko; ja de fattige slagter intet og spiser saaledes
intet kjød.
Kabrette lages af myse, som bliver igjen efter sødmelksost
eller surmelksost. Mysen koges, til den bliver som en tyk
velling, da er den færdig; man har intet mel i den som i mysesmør,
og den kan forvares hele aaret. Til kabretten eller mysen sættes
ved kogningen kjærnemelk. Kabretten af den søde myse bliver
bedre end kabretten af den sure.
Gumbe eller gummelgoe er en gjæstebudsret; den lages af sød
melk, som først bliver kogt, og saa slaaes noget kabrette i, saa
melken skilles ad. Herpaa koges mysen og osten saa længe
sammen, at det bliver som tyk grød, og mysen bliver ganske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
