- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
635

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

BEFOLKNING.

635

Det heder, at madstellet i Aamli er gaaet frem, særlig i den
østlige del af hovedsognet, saa der er skifte paa maden. De
fleste gaardbrugerdøtre har været ude og lært madstel og
husstel.

I den vestlige del af bygden samt paa nogle gaarde i
Gjev-dal og særlig i Lille Tovdal staar madstel og husstel tilbage, og
kosten er temmelig ensformig. Men det er overdrivelse, naar
levemaaden er betegnet saa daarlig, bare «flesk og kaffe». Det
passer ikke engang for arbeider- og husmandsbefolkningen. Paa
de fleste bondegaarde leves der godt, og paa nogle kan man
heller sige for flot, siger ordføreren.

I Vegaarsheien har man de sædvanlige maaltider maaraabete
dauer, middag og om kvelden natverd og desuden kaffe straks
efter middagen. I strenge onnetider bruges endvidere et maaltid
mellem morgen og middag, som kaldes føredag eller førebete, og
mellem middag og kveldsmaden et maaltid, som kaldes øgtedag
eller øgtebete. Til føredag i onnetiderne bruges smør og brød
med melk eller the eller «sold», det vil sige ovnsbrød eller
fladbrød blandet med melk eller hjemmebrygget øl. En lignende ret
bruges til øgtedag. Til eftermiddagskaffeen spises lidt smør og
brød. Dette bliver i onnetider 6 maal.

6 maal angives ogsaa fra Gjerstad:

Frokost: Kaffe, smør og brød.

Dugurd (udtales her dauer): Grød og melk eller som frokost.

Middag: Forskjelligt, som poteter og kjødmad eller poteter
og sild eller makrel eller tørfisk eller ferskvandsfisk eller poteter
og melk eller grød og melk eller poteter og flesk (stegt) og melk
eller velling og melk.

Øgta: Kaffe og smør og brød.

Etterøgt: Koldgrød og melk eller kaffe og smør og brød.

Natverd: Grød og melk eller poteter og melk.

Om vinteren er det temmelig uregelmæssigt med dauer og
efterøgt, men vaar, sommer og høst er det alle disse 6 maal.

I mange bygder er med det øgede hønsehold brug af eg i
husholdningen ikke blevet ualmindeligt.

De ovenfor angivne maal er de, som benyttes i
indlands-herrederne.

I kystherrederne nærmer maaltiderne sig mange steder de i
byerne brugelige.

Til frokost kaffe og smørrebrød.

Til middag kjød-, flesk- og fiskeretter med poteter.

Paa kjød og fisk koges gjerne suppe, og hvor der er adgang
til skogbær, bruges en hel del saft i husholdningen. Efter
middagen kaffe, hvor der da i modsætning til byernes brug spises
smørrebrød til.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0653.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free