Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
636
NEDENES AMT.
Til aftensmad er det for det meste grød.
Dette er maaltiderne i Høvaag, og til dem nærmer de fleste
kystherreder sig; dog vil ungdommen mange steder gjerne
ombytte grød og melk om kvelden med smørrebrød og the.
Mange steder indskydes et maaltid føredag mellem frokost
og middag og øgt mellem middag og kveld.
Det bemærkes, at det, som i indlandsbygderne kaldes
maaraa-bite regnes i somme kystherreder for dugur, dauer, medens dette
maaltid dugur kaldes føredag; saaledes i Østre Moland:
Om morgenen mellem kl. 5 og 6 kaffe og smørrebrød. Dette
maaltid kaldes i almindelighed her for «dauer».
Kl. 9 spises melk og grød eller melk og brød, men i den
senere tid er dette maaltid gaaet fordetmeste over til kaffe og
smørrebrød. Dette kaldes her for «føredag».
Kl. 12 spises middag. Den bestaar i almindelighed af kjød,
flesk, fisk, salt eller tørret. Poteter og grønsager bruges for
det meste hele aaret, særlig poteter.
Kl. 4 eftermiddagskaffe med smørrebrød; dette kaldes for «øgt».
Til aftenen bruges i almindelighed grød. ,
Kystherrederne viser i det hele større variation i
hovedmaal-tidet, middagen, end indlandsherrederne, salt kjød, flesk, erter,
gryn, med poteter og suppe, ogsaa gulerødder og kaalrabi
anvendes, salt sild, makrel og anden salt fisk med poteter, tildels salt
kjød med kompe eller klub (melboller), risengrynsgrød og melk,
potetgrød og melk o. s. v.
Fersk fisk angives forholdsvis sjeldnere, end man skulde
vente i kystherrederne, og fra Eide heder det udtrykkelig, at fisk
bruges ikke meget, da fiskerne ikke vil sælge sin fisk uden til
priser, som de er sikre paa er høiere end prisen i byerne.
Imidlertid har smaafiske ved kysten sin betydning i husholdningen,
og det er sikkert, at under makrelfisket er fersk makrel
almindelig anvendt i alle byer og hystherreder og desuden ofte et
godt stykke op gjennem landet.
Til smaabønder og strandsiddere har margarinen og
hvedekagerne almindeligvis fundet veien.
Om anvendelsen af nogle planter i Setesdalen i ældre tid
beretter Giellebøl:
Gentiana, som af bønderne kaldes (uden tvil ironisk) søterot,
vokser paa nogle steder paa heierne, navnlig i bakker, hvor
overflødigt græs findes. Den brugtes meget af bønderne som
universalmiddel. De skjærer roden ganske smaa, koger den under lukket
laag i øl og drikker øllet, naar det siden fra roden er afsilet. Den
blev ogsaa skaaren smaa og sat paa fransk brændevin. Angelica, som
kaldes kvannrot, voksede ved Breive (Breivik) i Bykle. To andre
vækster brugtes af bønderne, nemlig gople og turte. Den første brugtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
