Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
637
af de fattige i dyre aaringer til spise, efter at være hakket i
styteker og kogt; men den anden spises raa for smagens skyld.
Gople (gaupla) er efter Ivar Aasen hvidklokke, campanula
lati-folia. Turt er sonchus alpinus.
Til senge og sengeklæder brugtes i Gjellebøls tid halm, et
vadmelsdækken under sig og et tilligemed en skindfeld eller
skind-fylling, sammensat af 6 eller 7 faareskind med ulden paa over.
I disse senge laa de om sommeren i laderne eller laaverne, men
om vinteren i fæhusene paa fjøstrevene ovenover kjørene for
varmens skyld. I røgstuerne laa ingen anden end manden og
konen; de laa altid «ganske nøgne i deres senge, enten de er af
mandkjønnet eller kvindekjønnet, hvilken skik uden tvil kommer
af den store mangel paa linned».
Ældre militærinddeling og folkevælbningssainlag. Efter
krigsordinans af 18de januar 1628 oprettedes en fri fähnlein i
Agdesidens len paa 393 mand under Christoffer Gøye til
Gunders-levholm.
7de december 1640 reorganiseredes denne, saaledes at
Stavanger og Agdesidens fænniker sloges sammen til 1 regiment;
første regimentchef var Henrirh Tott til Boltinggaard,
befalingsmand over Stavanger len. Regimentet kaldtes under
Hannibals-feiden det stavangerske regiment.
Under Krabbekrigen fik det navn af vesterlenske regiment,
og det blev dets officielle navn fra 1660.
Under Hannibalsfeiden stod Agdesidens fähnlein under major
Christian Brandt. De var med i Bohuslen; han havde først 350
mand, men da han stod paa Hissingen, tællede kompaniet kun
165 mand ; henimod halvdelen var rømt hjem.
Uniformen i 1680 var staalgraa vaabenkjole, foret med hvidt,
kjolerne var lange, rak nedenfor knæerne og var uden knapper
bagtil.
Regimentet bestod til 1718 som ét regiment og blev da delt
i to, første vesterlenske regiment og andet vesterlenske regiment.
Bygland og Valle udredede i Gjellebøls tid 91 soldater af 92
halve lægder eller 46 hele lægder; thi en halv lægd udredede
en soldat og en hel to. Til en halv lægd udfordredes 4 huder.
Da det vesterlenske infanteriregiment deltes i det første og
andet, kom amtet under første vesterlenske regiment og hørte til
dets første bataljon, en liden del til anden. Ved armeens
forandring ifølge resolution af 19de december 1788 kom amtet under
det vesterlenske og en liden del under det telemarkske
infanteriregiment. Ifølge armeplanen af 3dje juli 1817 blev amtet ved
resolution af 12te februar og 26de oktober 1818 henlagt til det
nedenesiske korps under den kristiansandske brigade og en del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
