Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK. 141
Da Nedenes amt og Lister og Mandals amt ofte benævntes
med et fælles navn Agöir, bliver det i denne oversigt over amtets
historie undertiden usikkert, om begivenhederne har fundet sted
netop i dette amt eller i Lister og Mandals amt, og noget af
det, som er omtalt i Lister og Mandals amts beskrivelse, maa
derfor gjentages her.
Beboerne af Agdir kaldtes egöir, hvilket navn er afledet af
Agöir, og endnu kalder telemarkingerne sine naboer i
Raabygde-laget og Nedenes og Mandals fogderier for egder.
P. A. Munch mener, at Agder er befolket af ryger, ruger
eller roger eller har faaet sin befolkning fra Rogaland.
Han anfører, at uagtet Agder i den historisk kjendte tid
dannede et eget fylke, finder man dog ogsaa her spor af rogerne,
idet Agders yderste grændsepunkt mod Viken ved kysten, det
nuværende grændsepunkt mellem Nedenes amt og Bratsberg amt,
i fordums dage kaldtes Rygjarbit, videre at Agder i middelalderen
baade i verdslig og geistlig henseende hørte til det vestlige Norge
eller Gulathingets distrikt.
Han mener, at det vestlige Telemarken og hele kysten lige
til Rygjarbit, saavelsom de indre distrikter, i den ældste tid
tilsammen kaldtes rogernes eller rugernes land. Navnet Agder
synes nemlig, efter P. A. Munch, oprindelig kun at betegne et
kystdistrikt; og saameget er under alle omstændigheder vist, at
navnet paa dets beboere, egder, ikke ligesom ryger, raumer og
andre er et af beboelsesstedets navn uafhængigt folkenavn, men
ligefrem udledet deraf, hvorfor det ogsaa er nødvendigt at antage,
at de forinden bosættelsen havde et andet navn.
P. A. Munch antager, at navnet Agöir forekommer ogsaa i
Agöanes, Agdenes ved indløbet til Trondhjemsfjorden. 0. Rygh
siger, at det ligger nær at antage, at første led i Agöanes er
genitiv af Agöir, men om betydningen af denne stamme kan han
intet oplyse.
I talrige gamle norske stedsnavne har O. Rygh paavist minder
om guderne og deres dyrkelse, dels derved at stederne betegnes
som hellige, dels som sæder for hedensk gudsdyrkelse, som viede
til en eller anden gud, tilhørende et af hans templer.
Gaarde af navnet Hove, der synes at være gamle, findes paa
Tromøen, i Eide, mellem Lillesand og Grimstad og i Hyllestad
sogn i Setesdalen (den sidste urigtigt skrevet Hoved). Den lille
gaard Hove i Aamli sogn har derimod sikkert ikke været til i
hedensk tid, og dens navn maa have en anden betydning. I
Vegusdal er der et Hovland; andre lignende navne i egnen, som
Hofsdal i Holt, Hofstad i Aardal sogn i Setesdalen og Hovstøl paa
Trotnø betegner (forsaavidt de virkelig kommer af hof) vistnok
gaarde, der i senere tid er udskilte fra andre af navnet Hov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
