Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Ordlæra
- Pronomeni
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
[[** Tabell forts. fra forrige side]]
Fleirtal | alle kyn. |
Subjf. | me eller vi | de | dei |
Objf. | oss | dykk | deim |
Eigef. | — | dykkar | deira |
Merkn. 1. Han heiter i objektf. honom, naar ordet
hev ettertrykk, elles han (avstyvd: ’an, ’n); dykk heiter ogso
dykker.
Merkn. 2. Vestlandet, fjellbygderne: me; austlandet,
nordlandet: vi; dykk vert sumstad uttala: døkk, dokk,
dikk, dekk (deko, dikkon). I fleirtal vert objektformi
sumstad nytta som subjektform: oss ha’ gjort det; dykk (døkk,
dokk) maa koma no; deim (utt. dem) vilde fara heim, sa’
de(i)m.
Merkn. 3. Det er eg, det er du, det er han, det
er dei; (ikkje: det er meg, det er deg o. s. fr.)
§ 70. Det atterverkande eller refleksive
pronomen seg viser alltid att paa subjektet i tridje
person: han gav seg. Dei gled seg.
Merkn. Skyldt med seg er kvarannan, fleirtal
kvarandre, og einannan. Døme: dei gjekk ofte til kvarannan
(tvo menner); dei var for lite kjende med kvartanna (mann
og kvinna). Men oftast kvarandre i alle høve.
§ 71. Eigedomspronomeni vert bøygde som
eigenskapsord i kyn og tal:
Eintal | Fleirtal |
Mannkyn. | Kvendk. | Inkjek. | Alle kyn. |
min | mi | mitt | mine |
din | di | ditt | dine |
sin | si | sitt | sine |
vaar | vaar | vaart | vaare |
Merkn. 1. I fleirtal kvendkyn endar desse ordi i sume
maalføre paa a: det er mina bøker. Soleis ogso i sume
eldre landsmaalsbøker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:11:55 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norskmaall/0027.html