Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Selbygmålets lydlære ved Amund B. Larsen - II. Etymologisk oversigt - Kap. 5. Tonelagenes fordeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
måde. — Til denne gruppe hører også mandsefternavne på son, i
målets form sã, f. eks. knuss’ã, [[** tone]] bœnn’sã[[*** tone]][1]. Også patronymica av
navne med tostavelsestonelag kan få denne form, f. eks. ol [[** l-]] bar’osã [[** tone]]
av bā’ro [[** tone]] (oldn. Bergþór). I gårdsnavne er de med gen. på s i 1ste
led også sedv. forsynede med enstavelsestonelag, ofte selv om 1ste
led i oldn. havde to stavelser, f. eks båṣṣ’gārn, [[** tone]] räns’bär [[** tone]] (av *røynis-
O. R.), laŋs’mōn, [[** tone]] køs’nes; [[** k-cr.-t. tone]] dog räs’set, [[** tone]] skrevet Røsset, som med
grund i N. G. XIV 383, antages muligens at komme av mdsn.
Rauðr i gen.; og ligesom i vort sprog i almindelighed er heller
ingenlunde dette tonelag eneherskende i apellativerne, der er mange
sådanne ord som knifs’bla, [[** buet-ser. tone l-]] vass’fōre [[** tone]] (det vand man henter på én
gang ɔ: to bøtter).
En anden undtagelse udgjør her som andresteds en stor del
av de sammensatte ord, hvis 1ste del er eller synes at være
udlydende med vokal, så at den kan indeholde en synkoperet
sammensætningsvokal, smlgn. § 10 slutn.; sål. tå’kark[[** å-makron tone k-cr.-t.#1]][2], skō’baᶇᶇ, [[** tone]] kū’klåvå, [[** tone l-]]
brū’kār, [[** tone]] og alle eller næsten alle sammensætninger av disse forled;
enst.-tonelaget findes også i enkelte ord, hvis første led har havt ð i
udlyden, f. eks. vē’vęᶇᶁiŋŋ, [[** tone]] ligeledes i gårdnavne, f. eks. flänn’es, [[** l- tone]] skr.
Flønæs, som (N. G. XIV, 382) formodes at være *Fljóðanes, og
mo’gāṛṇ [[** tone]] som (sammesteds 387) formodes at være av móða; av samme
stamme udledes også mō’sliƫƫã [[** tone]][3]. En mængde subst. som kunde
antages at give samme anledning til kontraktion, har
tostavelsestonelag, f. eks. sœ [[** oe-makron]] (sœ’båttn), [[** oe-makron n-underring]] blyjj [[** l-]] (blyjj’kūle), [[** 2x l- j-bueløs tone]] bū (bū’sikkęᶇᶇ, [[** tone 2x k-cr.-t.]]
bosiddende).
c. Når 1ste sammensætningsled er ubetonet, kan den
stavelse der har hovedtonen, kun få enstavelsestonelag, f. eks. fåṛḷīt’iᶇᶇ, [[** tone]]
bətāl’iŋŋ, [[** l- tone]] mədāj’ã. [[** tone]] Det benægtende præfiks o, som sedv. danner
tostavelsestonelag (f. eks. ō’tulug, [[** tone l- g-stroke-bowl]] som tåler lidet), er, formedelst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
