Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - „Sylatern som koka for den vonde“ oplysninger av Moltke Moe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg skal gi en klassifikation av formningerne, med en kort utsigt
over begge emner [1].
I. Ildingen under helveds-kjelerne.
Den episke forestilling om syndige sjæle som i den hinsidige
verden kokes i sydende gryter eller kjeler, stammer fra middelalderens
visionslitteratur, og hører i sine mangfoldige avskygninger til
helved- og skjærsild-synernes aller almindeligste træk. Forskjellen er kun at
det i disse syner altid er djævler, ikke mennesker, som nører op under
kjelerne og holder ilden ved like. Når eventyret har avløst djævlene
med mennesker, som fæster sig til tjeneste i helvede, er denne
ændring fremkaldt av en dobbelt indflydelse. Først en geistlig, fra
missionstiden. Den katolske kirke så i hedendommens guder virkelige
dæmoner, ikke skabninger av en overtroisk fantasi, og fremstillet dem
altid for nyomvendte folkeslag som urene ånder; og da den gamle
hedentros guder og heroer på mange måter gled over i hinanden, blev
også heltedigtningens bærere opfattet som formummelser av onde
ånder. Få denne vis kom mennesker til at gå ind i djævlenes
virksomhet; men endnu kun avdøde mennesker. Den næste utvikling,
overgangen til levende mennesker, fandt sted ved en anden indflydelse,
en rent episk. I en række gamle, overordentlig utbredte
eventyrmotiver sættes en ung mand (eller kvinde) i lære hos et farlig,
overnaturlig væsen — oftest djævelen [2] —, eller fæster sig som tjener, som
staldkar, som portner i underverdenen eller helvede [3]. Da disse
eventyrdrag stødte sammen med kristningstidens fortællinger om den gamle
digtnings helte og deres funktion i helvede, måtte det ligge nær at
sætte begge slags beretninger i sammenhæng, og enten slutte at også
heroerne hadde fåt sit dæmonske arbeide ved at fæste sig som tjenere
hos djævelen, eller også at overføre heroernes helvedsarbeide på de
tilsvarende eventyrhelte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
