Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - „Sylatern som koka for den vonde“ oplysninger av Moltke Moe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den ældste verdslige formning jeg kjender av trækket om
menneskelige fyrbøtere i helvede står endnu på overgangen mellem
visionsmotivet og den senere fremstilling av heroerne som dæmoner: den
pinte og den pinende flyter ganske sammen. Men på samme tid har
beretningen et avgjort eventyrpræg. Det er fortællingen i den utførlige
Olav Tryggvesons saga om islændingen Torstein Skelk, en av kong
Olavs hirdmænd [1]:
„En kveld mens folk sat ved drikkebordene, forbød kongen sine
mænd at gå ut alene om natten; var der nogen som måtte ut, skulde
han vække sin sengekammerat og få ham med sig. Utpå natten
vågnet Torstein og vilde ut; men hans kammerat sov så fast at han ikke
fik ham våken; så kippet han skoene på sig, kastet over sig et tykt
plagg, og gik bort til det hemmelige hus. Det var meget stort og
hadde 11 sæter på hver side. Han satte sig ytterst. Da han hadde
sittet litt, så han at der kom en puke [2] op og satte sig på det
inderste sæte. Torstein spurte: „Hvem kom der?" Puken svarte: „Her
er kommen Torkel den tynde, som faldt med kong Harald hildetand“.
„Hvor kom du fra nu?" spurte Torstein. Han sa at han kom bent
fra helvede. „Hvad har du at fortælle derfra?“ spurte Torstein. „Hvad
vil du vite?“ spør den anden. „Hvem tåler bedst helvedpinslerne?“
sa Torstein. „Ingen bedre end Sigurd Fåvnesbane“, svarte puken.
„Hvad for pinsel har han?“ „Han ilder en brændende ovn“, sa
draugen. „Ikke tykkes mig det så stor pinsel“, sier Torstein. „Det er
dog ikke litet“, sa puken, „for han er selv brændslet [3]“. „Da er det
meget“, sa Torstein; „men hvem tåler mindst pinslerne der?“ „Det
gjør Starkad den gamle; han skriker slik at det er til større plage for
os djævler end alt andet, vi får aldrig ro for hans hyl“. „Hvad slags
pinsel har han da“, spurte Torstein, „siden han tåler den så ilde —
så modig en mand som han skal ha været?" „Han er i ild til
anklerne“. „Ikke tykkes mig det så meget“, sa Torstein, „for en slik
kjæmpe som ham“. „Det er galt set“, sa draugen, „for fotsålerne er
det eneste som står op av ilden“. „Meget er det da“, sier Torstein;
„men skrik nu litt efter ham!“ — Ved at narre puken til at skrike
får Torstein vækket kongen, som straks skjønner hvad der er på færde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
