47 (Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / II Bind)

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - „Sylatern som koka for den vonde“ oplysninger av Moltke Moe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

og lar ringe med kirkeklokken; puken farer på hodet ned igjennem
gulvet, og Torstein slipper ind til sin seng igjen.

Det springer straks i øinene at denne fortælling har eventyrets
karakter. Men på samme tid svarer fremstillingen av Torkel den tynde
(som foruten draugr, gjenganger, kaldes púki, dólgr, skelmir, fjándi,
drysildjǫfull, [[** NB j er uten prikk!]] altsammen benævnelser på djævlene) nærmest til
missionstidens opfatning av oldtidsheltene som dæmoniske væsener. Og den
rolle Sigurd Fåvnesbane spiller her, stemmer på den ene side — for så
vidt han ilder helvedsovnen — dels med denne heroernes dæmoniske
karakter, dels med nutidseventyrenes menneskelige helvedfyrbøtere; på
den anden side — for så vidt han er brændslet — med visionernes
skildring av de avdøde i helvede og skjærsild: som de evig straffede,
eller som de der gjennem pinsler skal lutres for saligheten.
Fortællingen er således en overgangsform til de egentlige eventyr av denne type.

Hvad disse eventyr selv angår, så falder de i to grupper, efter
som ildingen er hovedmotivet, eller kun ledd i et større hele.

Som hovedmotiv forekommer trækket bl. a. i fire tyske eventyr,
et spansk og et tsjekisk [1]. I de fleste av disse finder fyrbøteren sin
far eller mor eller andre slegtninger i kjelen, men ilder, av angst eller
av hevngjerrighet, bare endda sterkere; i andre gjør han (hun) hvad
han kan for at skaffe sjælene lise, eller fri dem ut.

Sammenkjedet med andre motiver findes trækket om ildingen bl.
a. i et dansk eventyr, et svensk-finsk, fire tyske, to tsjekiske, et

[1] E. Meier, Deutsche Volksmärchen aus Schwaben (1852) nr. 74
„Der Knabe der zehn Jahre in der Hölle diente“; Grimm,
Kinder- und Hausmärchen III ³ (1856), s. 268 (nr. 3 „Der starke
Hans“ — vistnok kun et brudstykke); Birlinger, Volksthümliches
aus Schwaben I (1861), nr. 418 „Mädchen dient in der Hölle“ ;
Strackerjahn, Aberglaube und Sagen aus dem Herzogthum
Oldenburg I (1867), s. 408 (§ 257 p); Maspons y Labrós, Lo
Rondallayre. Quentos pop. Catalans, II (1872), nr. 21 „Lo sarronet
d’ánimas“ („sjæle-ranselen“); Vernaleken, Mythen und Braüche des
Volke in Oesterreich (1859), s. 178 (fra Böhmen). — I det
sidste eventyr er det ikke hos djævelen, men hos nøkken („der
Wassermann“), piken får tjeneste, i hans slot på bunden av en elv;
dèr står en stor ovn med mange hylder og fremspring på, og på
dem en mængde lukkede potter fulde av vand; i disse kar holdt
nøkken de druknedes sjæle fangne. Denne formning beror på en
sammenblanding av ildingsmotivet med det utbredte sagn om
hvorledes havmanden eller vandvætten gjemmer de druknedes sjæle
under kar som vender bunden i veiret; se f. eks. Grimm, Deutsche
Sagen I, nr. 52. — Også den katalanske version er en del
forvansket; den oprindelige form fremgår av en sammenligning med
det masuriske (preussisk-polske) eventyr som citeres under næste
gruppe.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/norvegia08/2/0065.html

		Norvegia - Tidskrift for det norske folks maal og minder / II Bind / 47 (1908) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|