Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- „Sylatern som koka for den vonde“ oplysninger av Moltke Moe
- Onde mennesker er værre end fanden, fortalt av Elen Rolleivstad, optegnet af Sophus Bugge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de sammensatte formninger hører først de ovenfor nævnte, som har
optat fyrbøter-motivet (s. 48, anm. 2); dernæst fem danske, to
finsk-svenske, og en tysk[1].
*
Vonde mænn’sjen [[** s- ; NB loddrett "apostrof"]] æ verr’e [[** tone]] hell [[** ogonek]] fan’n.
Fortalt af Elen Rolleivstad, født i Skafså, boende i Fyresdal;
optegnet af Sophus Bugge.
*
Də va ęı’gåŋg [[** vel dotless-i+tone]] ęın mann å ęı kereŋg, [[**]] som vā sȯ vēnsamlegə, [[**]]
dęı vā sȯ kærə [[**]] om ęınān’n [[** tone]] å līvdə sȯ snilt. Sȯ kåm [[** makron]] fān’n [[**]] ti ęı
fātikskēreŋg [[**]] å bā, om ho konnə lęddə [[**]] ūvenskap [[**]] imid’dom [[**]] dęı fok’ke, [[**]]
sȯ sillə ho få [[** makron]] ęıt skō’pār, [[**]] hann ha vȯri der å inki [[**]] fænji. [[**]] Sȯ kåm [[** makron]]
fātikskērenje [[**]] der å bā seg, då [[** makron]] va ki [[**]] mann’n [[**]] hęımi. Sȯ sa ho dē [[** ogonek]]
fātikskērenje: [[**]] „Hęrrə Gūd fȯr gȯtt de [[** overprikk]] hevə, som æ sȯ vēnsamlęgə [[** overprikk]]
å līvə sȯ gȯtt ihōp’! [[** tone]] Han æ sȯ snill’ə [[** tone]] mæ deg“. „Ja də va sȯ gȯtt
mæ dē, [[** ogonek]] som də konnə vēra“, sa kērenje. [[**]] „Mæn han bēr’ə [[** tone]] ęın nagg’ə [[** tone]]
*
Onde mennesker er værre end fanden.
*
Det var en gang en mand og en kone som var så gode
venner, de var så omhyggelige for hinanden og levde så vakkert
sammen. Så kom fanden til en fattigkjærring, og bad om hun kunde
lægge uvenskap mellem disse folkene; så skulde hun få et par sko,
— han hadde været der og ingenting opnådd. Så kom
fattigkjærringen der og bad; da var manden ikke hjemme. Så sa
fattigkjærringen: „Herre Gud så godt I har det, som er så gode venner
og lever så vel ihop! Han er så snild med dig“. „Ja, det var
så godt med det, som det kunde være", sa konen. „Men han har
[1] S. Grundtvig, Danske Folkeæventyr II, nr. 19 „Den sorte skole“
(episode s. 229—235); Grundtvig-Olrik, Fortegnelse, nr. 57 a
(utrykt); E. T. Kristensen, Jyske Folkeminder V (1881), nr. 29
„Soldaten og Gamle-Erik“ (episoden 228—229); nr. 30 „I Pagt
med Fanden [[** NB avsl. anf.tegn mgl. **]] (sidste halvdel); Åberg, nr. 118 „Om fæn som sto
tri år po vakt“; nr. 119 „Hom fan som sto po vakt för soldatn
hi sju hår“; A. Kuhn, Sagen, Gebräuche und Märchen aus
Westfalen II (1859), episode s. 269—272.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/2/0068.html
