Full resolution (TIFF)
- On this page / på denna sida
- Onde mennesker er værre end fanden, fortalt av Elen Rolleivstad, optegnet af Sophus Bugge
- „Onde mennesker er værre end fanden“, oplysninger av Moltke Moe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fān’n [[**]] att’ə [[** tone]] då ho ha fænji dęi [[** dotless]] i ūvenskap, [[** overprikk]] pá ’kvōr [[** ; hva er rusket foran ordet? ]] sī lē [[** overprikk]] av ęi [[** dotless]] å. [[** makron]]
So [[** overprikk]] kasta han skōr’en [[** tone]] ti hænnar: „Se der hev du skōr’ən, [[** tone]] du va
vęrr’ə [[** tone]] dū hęll ēg“.
kjærringen og fanden igjen, på hver sin side av en å. Så kastet
han skoparret over til hende: „Se dér har du skoen! Du var
værre du end jeg!"
*
„Onde mennesker er værre end fanden“.
Oplysninger til eventyret
av
Moltke Moe.
*
I nær overensstemmende formninger går denne historie — som
eventyr, sagn, eller vise — om i Norge, Sverige, Danmark, Tyskland,
Schweiz, Belgien, Littauen, Italien, og flere lande [1]. Det er egentlig
[1] Færøerne: Jakob Jakobsen, Færøske folkesagn og æventyr
(Kbh. 1898—1901), nr. 64 (s. 617) „Tey góðu kjúnini“. Det
følgende eventyr, nr. 65, er et slags motstykke til nr. 64 (et
par egtefolk er altid uforlikte, „trollene“ sætter ondt imellem
dem; manden opdager grunden, bruker øksen på trollene, og
lever siden altid i bedste forståelse med konen).
Sverige: Bondeson, Svenska folksagor (1882), nr. 59 „Skam
och Kitta Grå“ (den sidste halvpart af denne version hører til
et andet eventyr); Djurklou, Sagor och äfventyr (1883), s. 63
„Titta Grå“ (i Rolfsens oversættelse, 1887, s. 22). Jfr.
Bäckström, Svenska folkböcker II, Öfversigt af svenska
folk-litteraturen, s. 152 (nr. 30).
Danmark: E. Tang Kristensen, Jyske Folkeminder IV (1880),
nr. 441 „Fandens Mester“.
Tyskland: K. Bartsch, Sagen, Märchen und Gebräuche aus
Meklenburg I (1879), s. 515 „Alt Weib schlimmer als der
Teufel“.
Schweiz: Alois Lütolf, Sagen, Bräuche und Legenden aus
Lucern, Uri, Schwüz, Unterwalden und Zug (Lucern 1865), nr.
120 „Teufel verheisst Schuhe“.
Littauen: Å. Schleicher, Litauische Märchen (1857), s. 50
„Vom alten Weibe das schlauer war als der Teufel“.
Italien: Miss R. H. Busk, The Folk-Lore of Rome (1874),
s. 411 „The happy couple“ („I sposi felici“); Stanislaus
Prato i Zeitschrift des Vereins für Volkskunde IX (1899), s.
189 (4 versioner); s. 315 nævnes to italienske formninger til.
Belgien: Lootens et Feys, Chants populaires Flamands
(Bruges 1879), nr. LVII „Het brandmark“ (denne form beror på.
sammenblanding med et andet emne).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 21:13:06 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/norvegia08/2/0070.html
