Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - „Onde mennesker er værre end fanden“, oplysninger av Moltke Moe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
husene, på torve og gater og åpen mark. Og overalt følger de sin regel,
at „eksempler virker kraftigere end den lærdeste præken“. „Herom
vil jeg fortælle eder et eventyr“, sier en av dem; „det husker I meget
bedre end hele min øvrige præken“. Det varte dog ikke længe før
disse prækeneksempler blev i høi grad misbrukt og tilrev sig en
stilling i forkyndelsen som virket stik imot deres oprindelige bestemmelse.
Fra først av blev de indflettet mot slutningen av prækenen, når
tilhørernes opmerksomhet begyndte at slappes; desuten gav prædikanten
på denne tid endnu som oftest bare gangen i fortællingen. Men
inden lang tid æsto de op til et omfang som ofte svarte til hele resten
av prækenen; og til slut tok folkeprædikanterne skridtet fuldt ut og
bygget hele sin forkyndelse på et slikt verdslig „eksempel“, som de
så, under ubevisst indflydelse av skolastiken, gav en billedlig utlæggelse.
Det er et utrolig antal av historier som er bevaret i
prækensamlinger fra denne tid eller i de mange middelalderlige håndbøker til
hjælp for prædikanter. Allerede en av Jakob av Vitry’s lærlinger,
Stefan av Bourbon (død 1261), har utgit en slik „Håndbok i
forskjellige materier som der kan prækes over“ („Tractatus de diversis
materiis prædicabilibus“), et verk som netop har til hensigt at gi prester
og prædikanter en samling av eksempler til bruk i prækener. Og i de
følgende århundreder dukker den ene lignende samling efter den anden
frem, somme med et mere religiøst og legendarisk præg, andre
væsentlig bestående av profane anekdoter, sagn, og eventyr — tilmed ikke
sjelden av et meget tvilsomt indhold. En av dem heter simpelthen
„Sov trygt“ („Dormi secure“). Så godt som alle disse — på latin
avfattede — samlinger er beregnet på international bruk, og har også
fundet anvendelse i næsten alle lande. Til en rask og almindelig
utbredelse av dem virket så vel de forskjellige landsklostres forbindelser
med utlandet som dominikanernes altomspændende prækenvandringer.
Støttet blev utbredelsen også ved den middelalderlige skik at
studerende og lærde flakket om fra det ene lærdomssæde til det andet, halve
Europa over [[** sic, punktum mgl **]]
Det er en lang række av historier som på denne måte fra
prækestolene er drysset ut over det menige folk rundt om i landene, er
tilegnet av de brede folkelag, og med lette ændringer gåt over i den
hjemligo tradition. Gjennem tidens mange samlinger av „eksempler“,
eller av mønsterprækener, er det derfor mulig at finde oprindelsen til
ikke få av vore dages eventyr.
Disse samlinger lærer os at også dette eventyr, „Onde
mennesker er værre end fanden“, ofte har været brukt av middelalderens
prædikanter, og at det just er denne gjentagne anvendelse i
forkyndelsen som har gjort folkene bekjendt med fortællingen. Det sidste
fremgår med temmelig sikkerhet bl. a. av den overensstemmelse og
den mangel på variation som er eiendommelig for næsten alle
formninger av dette eventyr i nutidens folketradition. En av de italienske
versioner (Prato’s nr. 1) har tilmed selv været brukt i en
missionspræken i Italien så sent som 1839, og er optegnet efter denne præken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
