Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 6. Sproglydene under svagt eftertryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ubestemte form, og dels deri, at verber langt oftere står ubetonet
i sætningen end substantiver.
I denne sammenhæng hører det også hjemme, at der er en
vis brug av endel verber, hvori de mister også de endevokaler
som har været dækket av konsonant, og det selv om rodstavelsen
opr. er kort; det er verber som er upersonlig brugte til at udmale
lyd og fart, f. eks. ṣımt eller ṣœmt, sœrr, håss; de er nemlig
ganske uforanderlige i alle tider (smlgn. Lydl. i Sol. dial., side
31 ff.).
b. Sammensætningsvokalen[1] efter lang rodstavelse er i
regelen ganske bortfalden, selv om derved oprindelig er opstået meget
hårde konsonantsammenstød, f. eks. *møhlk-dråpå [[** l-]] > møṛṭṭṛåpå; et
udtalt e som sammensætningsvokal har jeg aldrig iagttat i Slbm.
Derimod forekommer undertiden a, f. eks. i gårdsn. vīk’a-ęnjęᶇᶇ [[** tone eng-cr.-t.]]
av gårdsn. vīk’ã, [[** k-cr.-t. tone]] bygda-fälk, [[** g-stroke-bowl l-]] og man kan frit konstruere mange
lignende, f. eks. dāl’a-kāręᶇᶇ, [[** l-]] mændene fra dalen.
Når rodstavelsen i 1ste sammensætningsled er kort, er
ligevægtsforholdet mellem bægge stavelser sedvanlig udtrykt ved
vokalernes udjævning. Undertiden træffer man overgange som säl’bū [[** l- tone]]
av Selabú (se side 17) hvor udstødelse av 2den stavelse har været
forbunden (?) med overgang til enstavelsestonelag.
c. I ubetonet første stavelse forekommer i nutiden neppe
andre vokaler end å og ə (vekslende med e, ę, œ) f. eks. fåṛḷīt’n,
[[** tone]] mədān’ [[** tone]] (middagen), səsär’ [[** ä-makron tone]] eller səsõ’ [[** tone]] (således)[2] I modsætning til
de sidstnævnte ord står at første stavelse er bortfaldet i gårdsn. sås’n [[** å-makron tone?]]
(bestemt form), skr. Sessås, hos A. B. (dat.) Setzaase; fordi
eftertrykket lå på anden stavelse, er fremlydens s sammensmeltet med
det andet s. En ubetonet vokal i fremlyden er bortfalden i
vaᶇ’ᶁiᶅᶅ av evangelium og i upp og út sammensat med præp. på
vokal: på, [[** å-makron]] pī, pū, puᶇᶇ eller puᶇᶁi, tå, [[** å-makron]] tī, tū. De fleste av disse
har mere betonede sideformer med bevaret vokal i fremlyden. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
