Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 6. Sproglydene under svagt eftertryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tøle. [[** ø-makron l-]] Kun de to verber som endnu har bevaret vokalens korthed
i præs., har i nemlig levi (lever) og gapi (gaber); det sidstnævnte
har antaget denne form også i inf. [1]. Om forholdet mellem subst.
i plur. og verbernes præsens, smlgn. foran side 89—91. Adj. i m. pl.
har e eller er ubøiede. Endelsen ir—er foreligger også i nogle
præpositioner: ivi og fœri (sj. fẏry) er regelmæssige; ęƫƫe må også
ansees for det; upp-undir er delt i puᶇᶁi for den betonede
anvendelse og puᶇᶇ for den ubetonede. Muligens kan färe [[** ä-makron]] formelt være
sideform til fœri, [[** komma og mellomrom byttet plass, rettet]] men er noget skilt derfra i betydning, idet färe [[** ä-makron]] også
har betydningen av oldn. fyrr; som ubetonet form av fyrir bruges
får eller fǫr. I slægtskabsordene er r bevaret i de enkelte ord:
fār, mōr, brōr, sẏster, dottər, men sedvanlig eller altid bortfaldet i
sammensætninger: guᶅᶅmo(r). [[** husk WJ]] mō’sess [[** tone]] (moster).
Med hensyn til oldn. ið—eð, it—et er der sedv. meget
grei fordeling: ntr. av de stærke partic. og adj. der har samme
bøining som disse, bar altid i: buᶇdi (bundet), meli [[** l-]] (malet), biƫi
(bidt), vaksi (voksent), kun undtaget līte, der forekom ofte nok til
at være uavhængigt av analogien fra de stærke partic. med
ligevægt. Substantiver i ntr. får i sin best. form i nom. altid e (ə
etc.), hvad der er regelmæssigt både i enstavelsesord (altså med
enstavelsestonelag), selv om rodstavelsen var kort (hūs’e, [[** tone]] tāk’e), [[** k-cr.-t. tone]] og i
ja-stammer med lang rodstavelse, såsom stykke, [[** 2x k-cr.-t.]] krœke [[** oe-makron k-cr.-t.]] (tvespand).
Blandt sådanne former hvor i—e påfølges av
palatalkonsonant, må først mærkes avledninger med indi—ende; disse
repræsenteres av sådanne ord som vēlęᶇᶇ, [[** l-]] best. vēlęᶇᶁe [[** l-]] (spiserør),
lēkęᶇᶇ, [[** k-cr.-t.]] best. lēkęᶇᶁe [[** k-cr.-t.]] (hvirvel i et lænke); disse henviser jo på
vokalen e foran palatal i hovedtryksstavelse, og det må vel også være
fra tidligere hovedtone de har denne vokalisation av 2den stavelse.
Den bestemte form til alle flertalsformer på i har iᶇᶇ, og her, ved
palatalkonsonanter, er dette utvilsomt lydlovmæssigt for dem alle;
det samme gjelder hankjøn av de stærke partic. og dermed
ensformede adjektiver undtagen tildels lītiᶇᶇ, som nemlig også kan
hedde līt’n, [[** tone n-underring]] sagtens ved analogi fra ntr. līte eller fra
sammensætningen (fåṛḷīt’iᶇᶇ [[** tone]] eller) fåṛḷīt’n [[** tone n-underring]] den samme form iᶇᶇ har også den
bestemte artikel i nom.-akk. av svage mask. med overvægt på første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
