Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kap. 6. Sproglydene under svagt eftertryk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
stavelse, såsom tīmiᶇᶇ, bakkiᶇᶇ, kälkiᶇᶇ. [[** 2x k-cr.-t. l-]] Artikelen til stærke
substantiver derimod, altså væsentlig til ord med enstavelsestonelag,
har derimod været ubetonet og falder derfor, som omtalt foran i
§ 18, ind under dialektens regler for ubetonet nn [[** merket foran er vel bar et rusk?]] i ydre sandhi:
sœn [[** oe-makron]] (sjøen), fōt’n, [[** tone n-underring]] pl. fœdd’n, [[** tone n-underring]] hēṛ’ṇ [[** tone]] (hælen), mȳṛ’ṇ [[** tone]] (myren, dat. f.),
men stāv’iᶇᶇ, [[** tone]] bōk’iᶇᶇ [[** k-cr.-t. tone]] (dat. fem.), bœk’iᶇᶇ, [[** oe-makron tone]] hœv’iᶇᶇ [[** oe-makron tone]] (*hǿfrnar).
Klart ser man forskjellen mellem ligevægts- og
overvægtsforholdet på flertal av de svage hunkjønsord, f. eks. vuku av vikur,
men vīså som henviser på vísor. Regelmæssigt i forhold til disse
er hunkjønsformen iŋŋår (ingen) [1], medens aᶇᶇur er et av de
få eksempler på, at vokalharmonien har beseiret vokalbalancen.
Meget vel er forholdet også overholdt i adj. avledede med ug — og;
av girug, stǫðug kommer jurug, [[** g-stroke-bowl]] studug; [[** g-stroke-bowl]] også i 3dje stavelse f.
eks. ōtulug; [[** l- g-stroke-bowl]] men efter lang stavelse har man derimod sådanne som
kyᶇᶁȯg [[** k-cr.-t. g-stroke-bowl]] (uskikkelig), fārȯg [[** g-stroke-bowl]] (frisk og rask), ōnødȯg [[** g-stroke-bowl]] (av nauðog); der
findes rigtignok også avledninger av ord med opr. kort, nu forlænget
rodstavelse, der står i så nært forhold til stamordet, at endelsen
er behandlet som ved overvægt på 1ste stavelse, f. eks. vättȯg, [[** g-stroke-bowl]]
ōvättȯg. [[** g-stroke-bowl]] Foruden i disse avledninger forekommer vokalen ȯ såvidt
bekjendt kun i mandsnavnet guƫƫȯrm, altså også udenfor
rodstavelsen.
Men der er al grund til at antage, at i sv. fem. med
overvægt har vokalen i 2den stavelse i best. dat. s. og nom. & akk.
pl. på et vist tidspunkt været ȯ: *vísornar > *vísonne er overgang
av samme art som der må sættes for al østnorsk; *vísonne > *vīsȯᶇᶇ(ə) [[** husk WJ]]
er en fuldkommen overensstemmelse med *garanne > gāręᶇᶇ, som vi
havde foran side 92, *vīsȯᶇᶇ > vīsęᶇᶇ, som både dat. sing. og nom. pl.
nu hedder, er en overgang hvortil dialekten byder mange paralleller.
Former av den samme grammatiske klasse med ligevægtige stavelser
har derimod uᶇᶇ (vukuᶇᶇ); regelmæssig er også bevarelse av u i
frāmuᶇᶇ (fremmed). Endelsen ung giver ligesålidet som ing og
ang nogen anledning til svækkelse. Av ull forekommer kun
formen uḷ, ialfald væsentlig efter kort rodstavelse, som i juƫul, [[** l-]] idet
nogle med tydelig lang sådan har dannet sin nom. sing. av de
apokoperede former, f. eks. aŋŋ’ęl [[** tone l-]] eller åŋŋ’əl [[** tone l-]] av ǫngull, pl. ǫnglar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
