Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husbygning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
klædde af sig og krøb op på laven, forsynet med hver sin løvet
bjørkekvast. En står ved ovnen og slår vand på, medens de andre
bader, hvorved varmen oppe under taget stiger endnu mer. En
uøvet kan ikke holde ud her et halvt minut; men de gamle sidder
i ro og mag deroppe i den hede damp, pisker og gnider sig med
løvkvasterne og roper efter mer vand på ovnen under protest fra
de yngre.
Efter at have svettet så det drypper af dem, hopper de ned,
skyller sig med koldt vand eller ruller sig i sneen. Slige svettebad
tog man mindst hver lørdagsaften, og finnerne tillægger disse skylden
for, at de var så sterke og så lidet udsatte for sygdomme. Siden
badningen blev sjeldnere, er slegten blit veikere og sygdommer
tiltaget, siger de.
Foruden til badning brugtes badstuen til tørkning af
træmaterialer, kjød, korn og lin. Maden af badstutørket korn fik en liden
røksmag og de mere kræsne brugte heller ikke badstuen til det,
men tørked det i røkstueovnen.
Finnerne var lidet praktiske til at bygge og indrette sine
huse. Når de trængte til et nyt hus, som madbod, vedskjul,
redskabshus osv., så bygged de et eget hus bare til det, istedenfor at
indrette flere rum under samme tag. På en finnegård kunde det
være et halvt snes forskjellige hus, spredt vidt omkring uden
egentlig plan. Fjøs og låve. som hører så nøie sammen, kunde ligge et
par hundred meter fra hverandre. Stalden var ikke under samme
tag som fjøset, men lå med sin låve et godt stykke borte.
Grunden til at de bygged så mange og små hus var flere. For det
første var de vant til det fra hjemmet. Videre: da hver nybygger
var sin egen tømmermand, kunde heller ikke alle klare at tømre
op større, flere-rums hus. Men den væsentligste grund var, at de
ikke havde råd til det. De havde ikke udkomme til at bygge så
store hus som f. eks. fjøs og låve på en gang. Det måtte tages
lidt ad gangen. Slog rugen, kreaturdriften, jagten og fisket bra til,
kom det et nyt hus; ellers fik de klare sig som de kunde. Mavens
krav var de første som måtte tilfredsstilles. Kom det flere uår,
ulykke på buskapen, sygdom i familien eller andre uheld stødte til,
blev byggearbeidet indstillet — ja mangt et halvfærdigt hus rådned
ned og blev brugt til ved.
For at slippe at bære fóret langt i den travle ånnetid blev
det i udjorderne opsat mange små løer. Om vinteren når det ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
