Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Husbygning. - Klædedragt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var så knapt om tid, blev fóret båret hjem eftersom det trængtes,
i store korger af tynde furustikker (pertkonter). I pertkonter bar
de også storren hjem fra hesjerne, når de ikke kunde bruge kjælke
eller slæde.
At de satte husene så langt fra hverandre var særlig for
ildens skyld. Nogen brandkasser fandtes ikke, og om varmen kom
løs i ett hus, vilde man på den måde sikre sig mod at flere
strøg med.
Skårne bord kjendte man ikke til, og nogen klædning for at
gjøre huset varigt og varmt brugtes aldrig. Til røkstuer, badstuer
og fjøs brugtes mose mellem stokkerne, og efterpå blev det i de
åbne fuger dyttet mose eller filler. De fleste hus var
hastverksarbeider; man tømred „vildt“, d. v. s. den ene stok lagdes på den
anden uden brug af lod og vaterpas, og væggerne var derfor ofte
kronglete og skakke, ligesom dører, vinduer og gulv kunde helde
både hid og did. Man havde også liden tid at afse til
byggearbeide; bare nogen uger om forsommeren, og man måtte derfor også
skynde sig, så arbeidet kunde gå raskt for hånden.
Klædedragt.
Hvad finnernes beklædning angår er det lidet at bemerke.
Nogen egentlig nationaldragt fandtes neppe. Klærne, både til mænd
og kvinder, var af tykt, hjemmevirket tøi. Yderklærne var af
skind og vadmel, og underklærne af lin og stry.
Ellers brugtes lidet underklær — bare skjorter og linned,
ikke underbukser.
I førstningen blev garnet spundet med håndtén — en meget
simpel indretning, som snurres rundt med hænderne; men ved øvelse
kan en spinde nokså pent og jævnt garn med den. Næsten alt
var vævet i firskaft.
Eiendommelig for finnerne er brugen af næversko. De er
flettet af seks eller otte ca. 1 ½ [[** narrow no-break space innsatt **]] meter lange og tre centimeter
brede næverremser. De er af dobbelt næver, men er ikke sterke;
de kan vare nogen uger. Men så er de også raske at arbeide.
En raphændt mand eller kvinde kan gjøre seks—otte par om
dagen. De er meget varme; men man kan ikke få dem så tætte at de
holder vand, og derfor brugtes de helst om sommeren.
Nu bruges næversko bare i tømmerfløtningen, og til dette er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
