Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Klædedragt. - Madstel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de meget gode, da de er lette og ikke så sleipe på tømmeret
som lærsko.
Om vinteren brugtes snesokker og begsømsko med næversåler
mellem lærsålerne. Det er en praktisk, billig og meget varm
fodbeklædning.
Madstel.
I den første tid havde finnerne ikke kverner. Det tørkede
korn stødtes eller grovknustes og kogtes siden ud til grød eller
velling. Siden kom håndkverner i brug, og endda senere små
„kallkverner“ [[** bindestrek er fjernet **]] i bækker og åer.
Nogen sigtning af melet brugtes ikke. Men byg og
blandkornmel, som skulde være kogemel, ristedes gjennem et fint sold,
hvorved såerne blev igjen. Slige melsold findes endnu på
Finskogen; men de bruges ikke mer. Det var også bare i de gode år
at finnerne havde råd til at vrage såerne. Ellers måtte de drøie
kornet på bedste måde, ved at blande det med hakket halm og
agner. Ja, det er mange steder man har malt byg og havre
urenset med agner og halmstubber i til fladbrød for en 20—30 år siden.
I misvekstårene, som ikke var sjeldne, måtte de ty til det som
kleinere var — bark og mose.
For vor bevidsthed står barkebrød som noget afskrækkende i
forbindelse med trængselsårene 1807—14; men på Finskogen blev
det brugt ofte før den tid og undtagelsesvis siden også. Barken
var basten af furu; for at tage væk den beskeste smag måtte den
vandes, før den blev tørket, knust og malt. Mosen er en
bredbladet lavart (hvidmose). Den blev ludet og siden tørket og malt.
Havde man kornmel, blev det blandet i; men ofte kogte man grød
af bare sådant mel.
Men bark og mose var dårlige fødeemner. Ikke nok med, at
de indeholdt ubetydeligt næringsstof — man blev ofte ligefrem syg
deraf, og hvis man ikke fik bra støtte af melk, kjød eller fisk, blev
man snart sengeliggende af afkræftelse. Bark og mose benyttedes
langt ud i det 19de århundrede. Folk deroppe på 70—80 år har
spist eller ialfald set barkebrød flere gange i sin ungdom. Det var
sommeren, når det gamle korn slap op og det nye endda ikke var
modent, som var den hårdeste tid. Flere døde da af mangel på
næring — ja enkeltvis skulde det have hændt for 50—60 år siden!
Finnerne var i regelen renslige i sit madstel. Kopper og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
